Annonce
Lokalavisen Nyborg

Giv den gas som en vaskeægte naturhelt til Det Virtuelle Naturhelteløb i Nyborg

Løb, gå, hink eller hop afsted som en ægte naturhelt til Det Virtuelle Naturhelteløb i Nyborg. Foto: Børneulykkesfonden
Snør løbeskoene og løb afsted som en ægte naturhelt, når Legeheltene og Den Danske Naturfond afholder Det Virtuelle Naturhelteløb i pinseferien fra 21. til 24. maj. I de dage fyldes Danmarks skove og naturområder med løbeglade naturhelte, som løber sammen men hver for sig.

Nyborg: Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store naturhelte løber afsted til Det Virtuelle Naturhelteløb i Nyborg fra 21. til 24. maj.

Om man vil spurte, gå, hinke eller hoppe sig gennem ruten er helt op til én selv. Til Det Virtuelle Naturhelteløb handler det nemlig ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt, komme ud at opleve den danske natur og få sved på panden – alt imens man løber til fordel for indlagte børn og den danske natur.

Det Virtuelle Naturhelteløb er et familieløb, hvor familier løber sammen men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv, hvor og hvornår løbeturen skal foregå.

Annonce

- I Børneulykkesfonden elsker vi at være aktive i den skønne natur, der omgiver os. Derfor er vi også glade for, at vi nu, sammen med Den Danske Naturfond, kan sætte fokus på vigtigheden af at passe på alle vores dejlige naturområder. En aktiv tur i naturen er både godt for store og små, så derfor håber vi, at børnefamilierne rundt i landet har lyst til at bruge en forårsdag på at være vaskeægte naturhelte, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden, der står bag Legeheltene, i en pressemeddelelse.

Løber for to formål

Når man deltager i Det Virtuelle Naturhelteløb løber man for to formål: Legeheltene og Den Danske Naturfond.

Legeheltene arbejder dagligt for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for indlagte børn på de danske hospitaler, og Den Danske Naturfond indkøber naturarealer for at passe på den danske natur.

Ved at deltage i Det Virtuelle Naturhelteløb støtter man både Legeheltene og Den Danske Naturfond med 50 kroner hver.

Alle deltagere får før løbet tilsendt en grøn heltekappe- og maske, oversigt over naturhelteopgaver til ruten, et diplom samt en goodiebag.

Prisen per deltager er 150 kroner plus fragt på 50 kroner. 50 kroner går til Legeheltene, og 50 kroner går til Den Danske Naturfond.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce