Annonce
Lokalavisen Nyborg

Glaskunst som takeaway

Igen i går kan man få lov til at lave sine egne glasbilleder. Foto: PR-foto
Annonce

Tårup: For syvende år i streg kan børn og barnlige sjæle lave glaskunst i selskab med Stine Kiel Ratzow. I år bliver dog en smule anderledes end tidligere år - nu kan glaskunsten nemlig laves derhjemme, i campingvognen eller i sommerhuset.

Hver tirsdag kan man afhente glas og undervisningsmateriale hos Stine Kiel Ratzow. Onsdag afleverer man det, man har lavet, og så kan man hente det færdige glasbillede igen fredag. Man skal dog aftale specifikke tidspunkter for afhentning og aflevering, så der er god tid til hver enkelt. I kassen er der glas, værktøj, skabeloner, en skiftlig beskrivelse og så sendes der et link til en undervisningsvideo.

Man henter materialerne tirsdag, og får et færdigt glasbillede fredag i samme uge. Foto: PR-foto

- Glasbillederne laves med små glasstykker og glaspulver i alle mulige farver, som sættes på en klar glasplade til et motiv. Jeg har lavet forskellige motiver til at gå ud fra, men de mere modige kan sagtens arbejde med eget motiv, lyder det fra glasmageren.

Stine Kiel Ratzow anbefaler, at det er børn i alderen seks år og opefter, der begiver sig ud i glaskunstens verden. Det er muligt at hente materialer til glasbilleder i hele sommerferien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce