Annonce
Lokalavisen Nyborg

Grand Slam: 35 fiskere kæmpede til årets kystfisker-konkurrence

Fiskekonkurrence Kongens Fisk Nyborg. Foto: Peter Krogh Frausing
Langs Nyborgs kystlinje, kæmpede fiskere fra hele landet om at få de længste fisk på krogen.
Annonce

Nyborg: Første runde af Nyborgs nye fiskekonkurrence er nu overstået, hvor 35 fiskere deltog i kystfiskeri på en solskinsrig lørdag.

"ADP Kongens Fisk" hedder den nye konkurrence, som udfordrer deltagerne til en Grand Slam i Fisk. Tre fisk var der konkurrence i, og den der sammenlagt har flest arter af størst længde, kan kalde sig for mester i Grand Slam.


Jeg skyndte mig at få halet torsken i land, og løb hele vejen til Heimdals Plads for at få den registreret. Jeg nåede det kun lige i sidste øjeblik.

Rasmus Trettenes


Og netop mesteren syntes ikke at være til diskussion, klokken 13.59 havde kun én fisker fanget to arter, men så kom 16-årige Rasmus Trettenes spænende om hjørnet med en torsk i hånden. Rasmus havde allerede tidligere på dagen indleveret en fladfisk til dommerkomitéen. Det sikrede ham sejren.

- Klokken var 13.56 da jeg fik bid ude ved molerne (bag Destilleriet red.) og der var der kun fire minutter tilbage af konkurrencen. Jeg skyndte mig at få halet torsken i land, og løb hele vejen til Heimdals Plads for at få den registreret. Jeg nåede det kun lige i sidste øjeblik, fortæller Rasmus Trettenes.

Der blev dystet om at fange den længste fladfisk, havørred og torsk i konkurrencen.

Rasmus Trettenes blev den helt store vinder af Grand Slam-titlen. Foto: Peter Krogh Frausing
Annonce

Lokalt sammenskudsgilde

Konkurrencen er arrangeret af Visit Nyborg, og det er meningen at konkurrencen skal blive en årlig tradition, som tiltrækker turister såvel som lokale.

- Vi er glade for at 35 fiskere havde lyst til at være med. Det er et pænt deltagertal, taget corona og den korte deadline i betragtning. Det har været sjovt at følge de forskellige fangstmetoder i løbet af dagen. Mange er stævnet ud i joller, mens andre har stillet sig på strande og moler, fortæller Henrik Christoffersen-Thorsen, turisme-assistent i Visit Nyborg.

Lokale firmaer har spædet til med præmier og ting til goodiebags, hvor blandt andet sild, maritime øl og fiskeformet saltlakrids var iblandt. Ligeledes har frivillige fra fiskeforeningen DAFF Nyborg stillet sig til rådighed som dommere.

Nyborgs "Grand Slam i fisk" er formentlig den eneste konkurrence af sin slags i Danmark, hvorfor den også har vagt opsigt blandt lystfiskere i hele landet.

Fiskene blev målt, efter de var afleveret til indmåling på Heimdals Plads. Foto: Peter Krogh Frausing
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Højtlæsning for voksne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Musik på hjernen

Annonce