Annonce
Lokalavisen Nyborg

Håndboldbørn nyder godt af benzinsalg

Når kunderne tanker ved OK, så betyder det flere penge i kassen i den lokale håndboldklub. Arkivfoto: Erling Lundemann.
Annonce

OK giver SUS Håndbold 30 procent ekstra i sponsorstøtte, så de får hjælp til at komme igennem coronakrisen. Der skulle have stået 20.000 kroner på sponsorchecken til klubben, men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oveni, så SUS Håndbold får ekstra økonomisk hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende tid.

Navnet SUS Håndbold går tilbage til 1989, da Skellerup SG&I's håndboldafdeling blev slået sammen med Ullerslev HK.

Bestyrelsesmedlem Tina Heine Matthiesen fortæller i en pressemeddelelse, at pengene primært bliver brugt på børnene.

- Vi bruger vores sponsorpenge til vores børn og unge, da flertallet af vores medlemmer netop er børn og unge spillere. Vi har hold i næsten alle årgange - op til de ældste U17 og U19, hvor vi har et samarbejde med Nyborg om fælles hold.

Udover at støtte holdturneringen økonomisk, går der penge til bustransport, trænerudgifter, tøj og rekvisitter.

Da der i år mangler indtægter fra egne stævner, hvor der plejer at deltage omkring 1.100 børn, er Tina Heine Matthiesen meget glad for de ekstra 30 procent fra OK.

- Vi har kunnet glæde os over, at netop indtægten fra sponsoraftalen med OK er steget de seneste år, og det kan vi jo takke de lokale beboere for, så det er dejligt at de støtter os indirekte.

På nuværende tidspunkt har SUS Håndbold modtaget godt 26.000 kr.

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Nytårskoncert aflyst

Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce