Annonce
Lokalavisen Nyborg

Højskoleforening inviterer til kaffe og kage mellem krudt og kugler

Som leder af KFUM's Soldaterhjem har Ruth Brik Christensen både været med de danske soldater i Irak, Afghanistan og senest Libanon i efteråret 2011. PR-foto
Annonce

Nyborg: Højskoleforeningen for Nyborg og Omegn holder onsdag 4. december kl. 19.30 et arrangement med tidligere soldaterhjemsleder Ruth Brik Christensen, der giver et indblik i livet blandt udsendte danske soldater i nogle af verdens brændpunkter.

Det foregår i Bastionen.

Som leder af KFUM's Soldaterhjem har Ruth Brik Christensen både været med de danske soldater i Irak, Afghanistan og senest Libanon i efteråret 2011.

Ruth Christensen er uddannet pædagog og diakon. I foråret 2010 åbnede hun et nyt KFUM Soldaterhjem i MOB Price i Afghanistan i et telt, og senest i efteråret 2011 har Ruth været i Libanon som leder af KFUM’s Soldaterhjem.

Som leder af et soldaterhjem i et krigsområde har det været en af hendes vigtigste opgaver at bære soldaternes byrder. Hun har ofte været til stede med ører, der havde tid til at lytte. Desuden bagte hun tonsvis af brød, bryggede spandevis af kaffe og skabte et hjem, hvor soldaterne altid følte sig velkomne. Om aftenen holdt hun andagt for soldaterne.

Alle er velkomne. Der er entré, hvis man ikke er medlem af Højskoleforeningen for Nyborg og Omegn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce