Annonce
Lokalavisen Nyborg

Hør nattergalen i Lindkær

Danmarks Naturfredningsforening inviterer til nattergaletur.
Annonce

Ravnholt: Så er det tid til den årlige nattergaletur i Danmarks Naturfredningsforening og i år foregår det ved genskabte vådområde Lindkær ved Ravnholt. Det er mandag den 13. maj 2019 kl 20-22.

Man mødes ved smedjen, og går gennem skoven ned til vådområdet Lindkær, hvor man håber at høre nattergalen synge med sin karakteristiske sang. Turen ledes af ornitolog Hans Rytter.

Den synger højlydt i krat fra midt i maj frem til omkring Sankthans. I de senere år er bestanden af nattergale faldet, så man hører dem ikke nær så mange steder i landskabet som før, skriver naturfredningsforeningen i en pressemeddelelse og fortsætter:

Nattergalen synger også i dagtimerne sammen med de andre fugle, men fortsætter derefter alene hele natten. Den synger mest vedholdende morgen og aften, hvor den ofte kan høres på helt op til omkring en kilometers afstand. Nattergalen lever af insekter. Vinteren tilbringer den i tropisk Afrika, hvor der er insekter året rundt.

Man skal være lidt heldig for at se en nattergal. Den lever en meget diskret tilværelse gemt i vegetationen, og den er også meget diskret farvet med en mørkebrun overside og en lys brungrå underside.

Hvis man bruger gps til at finde frem kan adressen Ravnholtvej 57C, 5800 Ørbæk, bruges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce