Annonce
Lokalavisen Nyborg

Historisk skib kommer til byen

Bethel kommer til Nyborg mandag den 10. august. Foto: Sømandsmissionen
Annonce

Nyborg: Sømandsmissionens flotte blå/hvide skib Bethel glæder sig til at besøge Nyborg. Og det er gratis at komme ombord og se det historiske skib.

Der er åbent skib for alle fra klokken 10-20 fra mandag den 10. august til lørdag den 15. august.

De erfarne sømandsmissionærer på skibet har god tid til at være værter, og gæsterne vil hurtigt fornemme, at skibet er kirkeligt forankret. Ofte kommer samtalen på skibet til at handle om udfordringer i livet, tro og tanker omkring Gud og den verden, vi lever i.

Ifølge sømandsmissionærerne kan et skib noget, en bygning på land ikke kan. Det bevæger sig, og atmosfæren er anderledes, og giver anledning til hyggeligt samvær.

Skibet Bethel har tidligere båret navnet Romsø. Dengang var det i aktiv tjeneste for Søværnet. En tur på broen og underst i skibet viser et stort set uforandret skib, mens der midt i skibet nu er et rummeligt, moderne og hyggeligt cafemiljø. I foråret fik det historiske skib ny miljøvenlig motor.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce