Annonce
Lokalavisen Nyborg

Hjælp til pårørende er nødvendig: - Personligt ville jeg ikke have overlevet, hvis jeg ikke havde haft pårørende

En gruppe pårørende er gået sammen og har genoplivet lokalforeningen Bedre Psykiatri Nyborg/Kerteminde. Foreningen er for alle pårørende til personer med en psykisk sygdom. Anja de Thurah (t.v.), Pia Lauridsen og Suganthi Sriskandarajah har været eller er pårørende, og den hjælp de kan give hinanden har været uundværlig. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Efter en årrække med stilhed er der igen liv i lokalforeningen Bedre Psykiatri Nyborg/Kerteminde. En gruppe lokale pårørende står frem og håber, at endnu flere vil bruge dem i fremtiden, fordi det er hårdt at stå alene som pårørende.

Østfyn: Skam. Skyld. Hjælpeløshed.

Det er nogle af de ord, der kan dukke op i tankerne hos pårørende til personer med en psykisk sygdom - pludseligt og uden varsel.

Det kender Pia Lauridsen, Anja de Thurah og Suganthi Sriskandarajah alt til. De har alle tre været eller er pårørende til en psykisk syg eller sårbar person. De er for nylig gået sammen for at genåbne lokalforeningen Bedre Psykiatri Nyborg/Kerteminde. En forening for pårørende til personer med en psykisk sygdom.

Annonce

Psykisk sygdom er Danmarks største folkesygdom ifølge foreningen, og når pårørende inddrages, er chancen for at blive rask større.

Men det er også en hård tilværelse at være den, der skal have styr på det hele. Ikke kun for sig selv men også for den person, der er ramt.

Det er netop det, Bedre Psykiatri gerne vil hjælpe med. At hjælpe de pårørende og give dem et frirum, hvor de kan lufte deres frustrationer og dele deres tanker om det at være pårørende med andre i samme situation.

Manglende hjælp

Psykisk sygdom bliver af mange set som et tabu og svaghedstegn, men det vil foreningen gerne væk fra. Suganthi Sriskandarajah har stået på begge sider af systemet og kender både til det at være pårørende og at være den, der er ramt.

- Jeg har selv en psykiatrisk diagnose, og jeg har også været indlagt. Personligt ville jeg ikke have overlevet, hvis jeg ikke havde nogle pårørende, der sagde, den er helt gal, du skal have hjælp, fortæller hun.

Som 16-årig søgte hun selv læge og fik udskrevet medicin, men hun fortæller, at der ikke var nogen opfølgning hos lægen, så hun måtte selv trappe op og ned på medicinen, indtil den ikke gik længere i 2010.

Lokalforeningen mødes på frivilligcentret i Nyborg. Her vil de i fremtiden blandt andet holde samtalegrupper, hvor de pårørende trygt kan dele deres tanker og frustrationer i mindre grupper. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

- Der mistede jeg hele min identitet. Jeg vidste slet ikke, hvem jeg var, men hvis jeg ikke havde haft min søster eller svoger til at sige, der er noget galt, hun er ikke sig selv, så ville jeg heller ikke være her i dag. Der skulle gå mange år, før der var nogle pårørende, der så det, og igen så er de pårørende virkelig vigtige, forklarer hun.

I dag hun uddannet sygeplejerske og har sin egen familie, og hun håber, at hun kan være med til at være et forbillede og vise, at man godt kan leve med sin diagnose.

- Jeg har ikke haft pårørende-forståelsen fra start, men jeg er her stadig i dag, jeg arbejder som sygeplejerske, og jeg er med i den her gruppe. Det betyder rigtig meget for mig at kunne være et forbillede og vise, at man godt kan komme videre. Der er håb forude, uddyber hun.

Om foreningen Bedre Psykiatri

Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende til personer med psykisk sygdom og alle andre, der vil støtte arbejdet for en bedre psykiatri.

Landsforeningen har lokalforeninger i hele Danmark, hvor frivillige hjælper og støtter pårørende og er med til at skabe fællesskaber.

Lokalforeningen i Nyborg/Kerteminde er for pårørende i de to kommuner, og lokalforeningen kan kontaktes på mail nk@bedrepsykiatri.dk.

Man kan også finde mere information på deres Facebookside "Bedre Psykiatri Nyborg/Kerteminde" eller se mere på hovedforeningens side https://bedrepsykiatri.dk/lokalafdeling/nyborg/.

Også Pia Lauridsen har haft psykisk sygdom tæt på livet. Hun har en datter, som har været en del af sygehusvæsenet, siden hun var 13 år. Hun er 21 år i dag. Dengang fik hun konstateret en psykisk sygdom, og det gav Pia en helt ny rolle - ikke kun som mor men også som pårørende.

Hun oplevede hurtigt, at systemet hovedsageligt fokuserer på den syge og ikke på de pårørende.

- Da min datter kom ind i det her behandlersystem, sad jeg i en forældregruppe, og her starter den her veluddannede sygeplejerske, som kender til sygdommene og det at arbejde med pårørende, med at sige, at ”I er den bedste behandling for jeres børn”. Okay, tænkte jeg. Det er da noget at lægge på mine skuldre, men så må hun klæde mig på til den opgave, men det skete bare ikke, fortæller hun og uddyber:

- Udover, at man har belastningen med at hjælpe sin pårørende, der er syg, så har man også den med, at det er min opgave at løfte den her person. Det synes jeg er mega hårdt. Det er her, vi har brug for et fællesskab, hvor vi kan sige, det her er virkelig hårdt.

Og det er det, Bedre Psykiatri gerne vil hjælpe med gennem foredrag, samtalegrupper og måske også en café i fremtiden, hvor man kan møde ligesindede over en kop kaffe og dele sine tanker.

Vi som pårørende skal hjælpe hinanden idet at være pårørende. Det, systemet tager sig af, er, hvordan rollen som pårørende bliver styrket. Det er hele tiden med den syges perspektiv, hvor vores perspektiv mere er den pårørende til den pårørende.

Pia
Annonce

Et fællesskab

Anja de Thurah er udover at være en del af bestyrelsen hos Bedre Psykiatri Nyborg/Kerteminde også psykoterapeut, så hun vil holde de forskellige samtalegrupper. Det gjorde hun også i den forrige forening, men da den lukkede på grund af sygdom, stoppede det.

Hun er selv vokset op med en mor, der var meget syg med tvangstanker. Derfor ved hun, hvordan en psykisk sygdom kan påvirke familien, selvom hun ikke står i den situation i dag.

- Tit er det alle de gode ting, vi gør for os selv, når vi skal lade op, som man tager væk, fordi man ikke føler, man har tid længere. Og det er alle de ting, der egentlig skal give os robustheden og et pusterum. Her kan man finde forståelsen fra andre. At det lige handler om at få en pause og en tryghed, og at alt nok skal gå, siger hun, mens Suganthi Sriskandarajah supplerer:

- Og også et skulderklap. Det er rigtig vigtigt, fordi man føler bare, man ikke rækker.

Så mange voksne er pårørende

Et stort antal danskere er pårørende til en person med psykisk sygdom. Præcis hvor mange afhænger af, hvordan man definerer begrebet.

En undersøgelse fra Epinion viser, at hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende til en med psykisk sygdom (38 pct.).

Baseret på belastningsgrad (meget og en del belastet) er mere end 580.000 danskere over 18 år pårørende til en person med psykisk sygdom.

64 procent er et familiemedlem, 17 procent er ven, 5 procent er nabo, mens 3 procent er kollega.

Det er de alle tre hurtigt enige om. Fordi der er ikke ifølge dem noget tilbud til pårørende i det offentlige system. Her er fokus på den syge, hvor de pårørende bliver brugt som en ressource til dem, der er ramt af sygdommen.

- Vi som pårørende skal hjælpe hinanden idet at være pårørende. Det, systemet tager sig af, er, hvordan rollen som pårørende bliver styrket. Det er hele tiden med den syges perspektiv, hvor vores perspektiv mere er den pårørende til den pårørende, fortæller Pia Lauridsen.

- Inden vi fik pustet liv i lokalforeningen, var jeg en del af Odenses tilbud, og her mærkede jeg, hvad det gav mig at mødes med andre pårørende. Jeg kunne jo mærke, at det var de samme tanker og bekymringer og frustrationer, jeg havde. Vi kunne ikke udrette mirakler, men vi kunne få luft, og vi kunne komme af med det, vi nu havde brug for, uddyber hun.

En af lokalforeningens tilbud er samtalegrupper, som har vist sig at være en stor hjælp for mange pårørende til personer med en psykisk sygdom. Forskning viser, at ved at deltage i samtalegrupper, hvor det er en pårørende, der sidder for bordenden, får de pårørende et bedre familieliv.

Den uformelle tilgang i forløbene hjælper deltagerne med at forstå sygdommen og med at dele egne erfaringer, og det bidrager positivt til de pårørendes eget psykiske helbred, som kan være på spil.

- Det er sparring, anerkendelse og forståelse på et helt andet plan, end man kan få nogle andre steder. Der er også meget skam knyttet til det med at være pårørende. Man siger også til sig selv, at man skal være stærk, fordi man skal være den, der bærer for flere derhjemme i familien, fortæller Anja de Thurah og fortsætter:

- Det handler om, hvordan man lærer at koble af, hvad gør de andre, og at støtte hinanden i hvad det vil sige at tage sig af sig selv som pårørende, fordi vores fokus bliver ved med at være naturligt på den, der er syg.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Svag start for Nyborg i weekendens kamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede over Odense på udebane

Annonce
Lokalavisen Nyborg

En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Margit og Benny vandt over kræften: Nu konkurrerer de ikke længere mod sygdommen, men mod hinanden i floorball

Lokalavisen Nyborg

Otte tips til at finde forsvundne forfædre

Lokalavisen Nyborg

Menneskeofringer og magiske skrubtudser: Østfyns Museer fortsætter jagten på de gode historier

Lokalavisen Nyborg

Grib cykelhjelmen og prøv mountainbike-ruten på Nyborg Vold: Efter cykelløb åbnes banen for alle

Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Bokseklub kæmper sig til to sølvmedaljer ved Jyske Mesterskaber

Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede mod Krogsbølle i svær udekamp

Annonce