Annonce
Lokalavisen Nyborg

International jazz på Hotel Sinatur Storebælt, hvor en af musikerne flyves ind fra England for at kunne være med i Nyborg.

Louis og Jens Schou. Pr-foto
Jazz-forening klar med sit mest ambitiøse arrangement.
Annonce

Nyborg: Allerede under middagen er der musik, når Jazzselskabet Nyborg er klar med årets første arrangement 20. februar - foreningens hidtil mest ambitiøse begivenhed, skriver den i en pressemeddelelse.

Arrangementet finder sted - også for første gang - i samarbejde med Sinatur Hotel Storebælt, og det begynder klokken 19.

Aftenen indledes med fællesspisning. Menuen står på stegt flæsk og persillesovs, og mens man tanker kalorier, spiller den danske klarinettist Jens Schou. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har i en årrække været ansat i Odense Symfoniorkester. Han er samtidig en af initiativtagerne bag Carl Nielsen Klarinetkonkurrencen. Denne aften vil han spille swingmusik akkompagneret af sønnen Louis på guitar.

Senere overtager den britiske klarinettist, sopransaxofonist og kapelmester Paul Harrison og hans band. Som den seneste nyhed blandt Paul Harrisons stab af internationale musikere præsenter Harrison den kun 24 årige fransk/svenske trompetist og sangerinde Angela Strandberg. Udover sangen og trompeten mestrer den unge Angela også et så usædvanligt instrument som et vaskebræt.

Som en ekstra bonus denne aften i Nyborg er det lykkedes Jazzselskabet at engagere yderligere en stjernesolist af international klasse. Det drejer sig om den britiske trombonist og sanger Kevin Grenfell, der denne torsdag aften bliver fløjet ind fra England og kommer til Nyborg for at tilslutte sig Paul Harrison Band.

Der tages entre - prisen afhænger af, om man vil spise med. Tilmelding via Sinatur Hotel Storebælts hjemmeside.

Poul Harrison og Angela Strandberg. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce