Annonce
Lokalavisen Nyborg

Iværksætterdrømmen der blev opfyldt: Læderfar har åbnet butik i Hjulby

Anne Sofie Tagesen Hansen har fået inspiration til at kaste sig over læderhåndværket fra sin far, da han sad i fængsel og introducerede hende for sin hobby. Det blev senere hendes levevej. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Anne Sofie Tagesen Hansen har siden 2018 haft onlinebutikken Læderfar med egenproducerede lædervarer. Men pladsen i huset i Langeskov blev for trang, så nu er familien rykket til Hjulby, hvor Anne Sofie også har åbnet en fysisk butik.

Hjulby: Det startede med en nøglering, og så er det ellers eskaleret med flere og flere varer, efterhånden som folk har fået øjnene op for Anne Sofie Tagesen Hansens lædervarer.

I dag har hun åbnet sin egen og første fysiske butik, Læderfar, i den gamle købmandsbutik i Hjulby.

De første år var det kun som en onlineshop fra hjemmet i Langeskov, hvor hun boede med sin forlovede Michael Bergholdt og deres to døtre Lilly og Ella. Men som forretningen voksede, voksede de også ud af huset.

Annonce

- Jeg brugte jo alle rum, tre rum bare på pakker, emballage og som lager. Så så vi den gamle købmandsbutik i Hjulby, og det var lige stedet. Det var primært tænkt som et sted, hvor jeg kunne arbejde, men når der er en dør lige ud til vejen, så kan jeg lige så godt udnytte, at folk kan komme ind, fortæller Anne Sofie Tagesen Hansen.

Den 1. december kunne hun derfor åbne dørene op for hendes første fysiske butik, og på de første dage var der allerede mange besøgende, som enten skulle hente pakker eller ville ind og kigge på de mange lædervarer i butikken.

Men rejsen begyndte, da hun besøgte sin far i fængslet for fire år siden. Her lavede han ting i læder, og på et besøg viste han sin datter sin nye hobby. Anne Sofie fik noget læder med hjem og begyndte selv at arbejde med det bløde materiale.

Det udviklede sig hurtigt fra en hobby til en levevej.

Altid villet være selvstændig

Navnet Læderfar kommer derfor fra hendes far, som i dag er i butikken hver dag og hjælper til. Anne Sofie Tagesen Hansen er vokset op hos sin far, men på grund af hans kriminelle baggrund, som gjorde, at han flere gange endte i fængslet, var der en overgang, hvor de ikke snakkede sammen. Men da han blev løsladt, skete der en ændring i deres forhold.

Jeg har vidst, siden jeg var ret lille, at jeg ville starte mit eget. Jeg har også altid været meget selvstændig, men det var jeg også nødt til at være.

Anne Sofie Tagesen Hansen, indehaver af Læderfar

Kort efter han kom ud fra fængslet, blev han kørt ned og fik knust sit ben og flyttede derfor hjem til Anne Sofie Tagesen Hansen og familien. Her var stoffer forbudt blandt andet på grund af Anne Sofies to små døtre, og det blev derfor en ting for dem at lave ting i læder hver aften, og så hang det ved.

Anne Sofie Tagesen Hansen har ikke altid været den kreative type, men hun har altid vidst, at hun ville være sin egen chef en dag.

- Jeg har vidst, siden jeg var ret lille, at jeg ville starte mit eget. Jeg har også altid været meget selvstændig, men det var jeg også nødt til at være, så derfor kommer det måske meget naturligt til mig, siger hun.

Annonce

Stor efterspørgsel

Anne Sofie Tagesen Hansen har i dag over 10.000 følgere på Instagram, og både Black Friday og julesæsonen har givet hende masser af nye ordrer, og det var særligt efterspørgslen på varer, der gjorde, at de flyttede både hjem og forretning til Hjulby.

- Der var så meget efterspørgsel efter at komme og se tingene, og når jeg alligevel sad og lavede håndværket, så var butikken her oplagt. Mange går også op i, at det er lavet i Danmark, fortæller Anne Sofie Tagesen Hansen.

Man kan stadig bestille varerne online, og ellers kan man besøge butikken i Hjulby på Odensevej 58 mandag til fredag fra klokken 10 til 18 med undtagelse af onsdag, hvor butikken har lukket.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Værsgo: 100.000 kroner til gode Danehof-idéer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Store mængder regn forsinker byggeri af omstridt præstegård: - Vi tager ikke nogen chancer, når det handler om skimmelsvamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

700 frivillige til Tour de France i Nyborg: Alle har mulighed for at være med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Større end nogensinde: Danehof sætter alle sejl til

Lokalavisen Nyborg

Fem fyraftener med brandvarm historie

Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Lokalavisen Nyborg

Arne og Lotte Nielsen flyttede til Tårup for over 50 år siden: - Når der er noget, der går godt, så tiltrækker det

Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Annonce