Annonce
Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Christina Bechmann Hoseassen og hendes mand, indehaver af Fri Bikeshop i Nyborg, Jens Jørgen Hoseassen, viser butikkens nye maleri frem. Det er malet af elever på Danehofskolen, og selveste Tour de France-direktør, Christian Prudhomme har sat sine kragetæer på det. Foto: Sandra Goldek
Indehaver af Fri Bikeshop i Nyborg, Jens Jørgen Hoseassen, udlovede en bonus til sin kone, Christina Bechmann Hoseassen, hvis hun kunne skaffe Tour de France-direktør Christian Prudhommes autograf.

Nyborg: Hos Fri Bikeshop i Nyborg har de fået et nyt maleri, som er malet af eleverne i 4. og 5. klasse på Danehofskolen. Men på maleriet er der også tre autografer, og den ene tilhører ingen andre end Tour de France-direktør, Christian Prudhomme.

Autografen blev skrevet 23. marts, da han besøgte Nyborg for at markere, at der nu kun var 100 dage til start. I den anledning var Nyborgs cykelforretninger inviteret til skolen for at lave eftersyn på elevernes cykler.

Idéen om et maleri kom fra indehaver Jens Jørgen Hoseassens hustru, Christina Bechmann Hoseassen, som også arbejder i forretningen. Hun syntes ikke, at eleverne skulle stå og kede sig, så hun købte et hvidt lærred, noget maling og nogle pensler.

Annonce

- Jeg sagde til hende lidt i sjov, at hvis hun kunne få Christian Prudhommes autograf på maleriet, ville hun få en lille bonus, griner Jens Jørgen Hoseassen, der erkender, at han tabte væddemålet.

Og så stod han der

Han havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at han en dag skulle hænge selveste Christian Prudhommes autograf op i sin butik.

Han var smilende, glad og gav hånd, og verdenspressen var jo lige i hælene på ham, så jeg tror, at maleriet er blevet verdenskendt.

Jens Jørgen Hoseassen, indehaver af Fri Bikeshop, Nyborg

- Han var smilende, glad og gav hånd, og verdenspressen var jo lige i hælene på ham, så jeg tror, at maleriet er blevet verdenskendt, siger indehaveren i en munter tone.

Her er den så - den omtalte autograf fra Christian Prudhomme, som Jens Jørgen Hoseassens hustru, Christina, fik skaffet. Foto: Sandra Goldek

Men det var naturligvis Christina Bechmann Hoseassen, der sørgede for at få autografen i hus.

- Jeg spurgte ham (Christian Prudhomme red.), om ikke han ville skrive sin autograf, og det ville han selvfølgelig gerne, siger hun.

Også Nyborg Kommunes borgmester, Kenneth Muhs, satte en krusedulle på lærredet, og det samme gjorde den tidligere cykelrytter Alex Pedersen et par dage senere, da han var i Nyborg i forbindelse med Fyens Stiftstidendes store Tour-quiz.

Annonce

Én autograf mangler

Eleverne var dog ikke helt færdige med at lægge sidste hånd på maleriet, da borgmesteren og den verdensberømte Tour de France-direktør havde sat deres autografer. Christina Bechmann Hoseassen måtte derfor holde godt øje med, hvor børnene placerede penslerne, så de ikke kom til at male på autograferne.

Christina Bechmann Hoseassen ser frem til at få sin bonus, som hun endnu ikke ved, hvad lyder på. Her er hun sammen med ægteparrets hund "Nuka". Den er med i forretningen hver eneste dag og giver smil på læberne hos både medarbejdere og kunder. Foto: Sandra Goldek

Jens Jørgen Hoseassen er godt tilfreds med resultatet af maleriet, som er blevet hængt op i butikkens nye lounge-område. Men for at fuldende det, håber han på, at en anden berømt sportsmand inden for cykelverdenen får lejlighed til at sætte sin autograf.

- Jeg synes, vi har fået de vigtigste autografer, men jeg håber, at Rolf Sørensen har lyst til at komme forbi en dag og skrive sin autograf, siger Jens Jørgen Hoseassen.

Jens Jørgen og Christina Hoseassen inviterede den tidligere cykelrytter Alex Pedersen på besøg i forretningen, da de vidste, at han var i Nyborg i forbindelse med et andet arrangement. Så han fik også sat sin autograf på maleriet. Foto: Sandra Goldek

Og så til en anden vigtig ting:

- Hvad får din hustru så i bonus, nu hvor hun skaffede autografen?

- Jaa... det har vi ikke aftalt endnu, indrømmer en glad Jens Jørgen Hoseassen

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Svag start for Nyborg i weekendens kamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede over Odense på udebane

Annonce
Lokalavisen Nyborg

En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Margit og Benny vandt over kræften: Nu konkurrerer de ikke længere mod sygdommen, men mod hinanden i floorball

Lokalavisen Nyborg

Otte tips til at finde forsvundne forfædre

Lokalavisen Nyborg

Menneskeofringer og magiske skrubtudser: Østfyns Museer fortsætter jagten på de gode historier

Lokalavisen Nyborg

Grib cykelhjelmen og prøv mountainbike-ruten på Nyborg Vold: Efter cykelløb åbnes banen for alle

Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Bokseklub kæmper sig til to sølvmedaljer ved Jyske Mesterskaber

Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede mod Krogsbølle i svær udekamp

Annonce