Annonce
Lokalavisen Nyborg

Jesper var en evig teenager: - Han boltrer sig nu i overdådigt struttende cumulusskyer

Jesper 'Kyk' Mortensen fra koncert i Borgerforeningen i 1985. Foto: Mogens Justesen
Mindeord over Jesper Kyk som døde i december 2020.

Nyborg: Det er sjældent, jeg ærgrer mig over noget, jeg ikke fik gjort, for jeg er omhyggelig med at følge mine tilskyndelser i nuet.

Men lige i forbindelse med Jesper Kyks pludselige bortgang ærgrede jeg mig gevaldigt over, at jeg ikke havde læst lokalavisen, lige da den ankom, så jeg straks havde set hans dødsannonce og kunne have nået at deltage i hans bisættelse. For det ville jeg rigtig gerne.

Kyk var mig et kærkomment og forfriskende indslag i bybilledet. Original og sprællevende lige til det sidste.

“Jeg ville så gerne være en mand” sagde han engang, vi stod på gaden og talte sammen sidste år, ”men det bliver jeg aldrig. Jeg er kun 16 år” kom det efterfulgt af hans karakteristiske skønne drengede smil. “Hvor gammel er du ?”, “29” svarede jeg. “Hvorfor så gammel ?”, spurgte han tydeligt overrasket. “Det føles bare sådan lige nu, og 29 er et af mine yndlingstal", smilede jeg, og vi morede os sammen.

I det hele taget blev det til mange gode grin og ekspansive stunder, når vore baner af og til bragte os sammen på gaden, og vi bare gav los og strømmede frit - emne for emne. Senest hele det groteske pandemi-cirkus.

Alligevel iførte han sig ligesom de fleste andre - overraskende artigt og pligtskyldigst - mundkurv, når han gik i Fakta.“Hallo. Var vi ikke lige enige om...?" drillede og udfordrede jeg ham naturligvis.

Sidste forår havde jeg det privilegium at blive inviteret ind i hans lejlighed i Dybbølsgade. “Kom! Jeg vil vise dig noget”, sagde han. “Det er altså ikke mange, der får lov at komme ind i min lejlighed.” Det var jeg helt med på, og wow hvilket syn der mødte mig - udover hvor sirligt og omhyggeligt plejet hans kære hjem var.

For adskillige udsøgte - både akustiske og elektriske - guitarer stod smukt og funklende linet op og dannede omdrejningspunktet i hans lille hyggelige stue. Tydeligvis hans dyrebare skat - ubetingede stolthed - og kilde til uendelig glæde. Han gik lidt rundt imellem dem - fremhævede den ene - så den anden. Fortalte deres historier, kærtegnede og priste deres udsøgte former.

Det var en stor fornøjelse at opleve Jesper midt i sit klangfulde paradis.

“Se lige - kig ud af køkkenvinduet - mine tulipaner… Du må aldrig klippe de visne stængler, blade og blomster af. Det er jo løg”, formanede han.

Så nu tænker jeg på Kyk, hver gang jeg ikke - som jeg ellers hidtil har gjort - klipper alt det visne af mine hyacintløg, tulipanløg og så videre.

Hans passionerede interesse for skyer er også noget af det, der står stærkt, når jeg tænker på ham.

Vi glædede os inderligt sammen. Og tager jeg ikke meget fejl, boltrer Kyk sig nu - som en sand og prægtig flyvefisk - i hele bjerglandskaber af vidunderlige, overdådigt struttende cumulusskyer - mens han fryder sig over at kunne føje endnu et fuldbyrdet jordeliv til sin - uden tvivl - i forvejen righoldige samling.

Et meget følsomt, eftertænksomt, musisk og intenst liv - som evig teenager - med bare fødder i sandalerne til langt ud på efteråret, rødt hår og fregner.

(Forkortet af red.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tappenstreg med smagsprøver

Annonce