Annonce
Lokalavisen Nyborg

Jonas i Din Tøjmand er snart udlært

Jonas Jørgensen er snart færdiguddannet i Din Tøjmand i Nyborg. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Nyborg: Jonas Jørgensen, 22 år, er ved at uddanne sig som salgsassistent i Din Tøjmand i Kongensgade, og til september kan han kalde sig færdiguddannet salgsassistent.

Det har ikke altid ligget i kortene, at han skulle arbejde i butik, men brikkerne faldt på plads, da han var i gang med sin EUX på Nyborg Gymnasium.

- Jeg var ikke helt sikker på, hvad jeg ville, da jeg startede på Nyborg Gymnasium, men da jeg kom længere og længere ind i uddannelsen, fik jeg tit at vide, at jeg ville være rigtig god i en butik, fordi jeg altid har været god til at tale med folk og altid holdt af det selv, fortæller Jonas Jørgensen.

Annonce

Derfor valgte han at give det en chance, og han har været glad for det lige siden.

Nu er han i gang med sin fagprøve i Din Tøjmand, der kommer til at omhandle mærket Redgreen, som han gerne vil øge salget af ved hjælp af forskellige tilbud i denne uge.

- Jeg vil hjælpe salget af Redgreen lidt på vej og gøre det interessant for kunderne ved at lave en masse gode tilbud til dem. Udover det er der pyntet et rigtig pænt vindue nede i butikken, hvor der også er maks fokus på Redgreen samt et rigtig pænt oplæg inde i butikken, siger Jonas Jørgensen.

Han håber derfor, at mange vil komme ned og kigge og tage en snak om mærket med ham i løbet af ugen.

I forbindelse med sin fagprøve har Jonas Jørgensen fokus på mærket Redgreen, som han blandt har pyntet op med i vinduet ud til Kongensgade. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce