Annonce
Lokalavisen Nyborg

Jubilæumsudstilling: Og døren gik op og i og op og i ...

Advokat Ivar Hviid, formand for Østfyns Museer, underholdt ved åbningen om sin tid som advokat ved retten i Nyborg og om en tiltalt, der stak af ved at hoppe ud af et vindue fra første sal. Vedkommende blev indhentet af en betjent med kælenavnet Otto Hurtigløber. Foto: Anette Hyllested
Annonce

Nyborg: Egentlig skulle det have været en slags overraskelse. Den automatiske dobbeltdør ved Ting - og Arresthuset skulle gå op i det øjeblik, formanden for Erhvervs- og udviklingsudvalget, Peter Wagner Mollerup, erklærede stedets nye udstilling "Ting - og Arresthuset 100 år" for åben.

Men døren levede  sit eget liv og gik op og i og op og i, hver gang en af talerne ved festlighederne denne 17. juni - på bygningens 100 års-dag - slog ud med armene.

På en måde var det symbolsk, for næsten alle nyborgensere er gået op ad trappen og ud og ind ad den dør - for eksempel fordi man engang fik sit pas på politistationen, som er det mest brugte navn for den 100 år gamle bygning.

Der var været flest lovlydige borgere, men også mindre lovlydige, der blev sat i forvaring i arresten og dømt i stedets retssal.

Leder af Nyborg Slot & Kulturarv, Mette Ladegaard Thøgersen, sagde blandt andet:

- Østfyns Museer har jo boet her siden 2018, og det er vi glade for. Hver gang, der kommer nogen og besøger os, så roser de huset, så det har været en fornøjelse også for os at lære vores bygning af kende, sagde hun.

Advokat og formand for Østfyns Museer, Ivar Hviid, fortalte blandt andet om sin tid som beskikket forsvarer ved retten og om dengang, der var 13 advokater i byen.

Herefter kunne Peter Wagner Mollerup erklære udstillingen for åben og de fremmødte glæde sig over, at kagen i bedste politi-kliche-ånd var citronmåne.

Og flaget var hejst - præcis som for 100 år siden. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce