Annonce
Lokalavisen Nyborg

Julekoncert med DR Big Band

DR's Big Band kommer igen i år til Bastionen. Arkivfoto. Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Nyborg: Bastionen afholder julekoncert med DR Big Band. Det foregår på Bastionen den 3. december klokken 20.

Traditionen tro tager DR Big Bands populære Merry Christmas-show på flere ugers turné rundt i hele Danmark og den 3. december bringer de julestemningen til Bastionen.

DR Big Band byder på jazzet julestemning sammen med to af landets bedste sangere: blues-dronningenn Miriam Mandipira og supercrooneren Bobo Moreno.

Glæd dig til det populære og velsmurte show, hvor julestemningen garanteret stiger et par grader. Misteltenen er strategisk placeret og julebarometeret går helt i rødt, når DR Big Band inviterer til årets julekoncert – fyldt af blues, inderlig jule-soul og råswingende klassikere fra blandt andet bandets to albums Merry Christmas, Baby og Jazzin’ Around Christmas.

- Selv de mest frosne julehjerter skal bare komme med, for stemningen bliver med garanti steghed, når DR Big Band blænder op for deres verdensberømte bigband-lyd og fingernemme soloer fra bandets knivskarpe musikere, fortæller arrangøren.

Arrangementet er for voksne. /jfm

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tal med en præst

Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Annonce