Annonce
Lokalavisen Nyborg

Julie er snart udlært i Imerco i Nyborg

Julie bliver færdig i Imerco Nyborg. Foto: Louise Holmgaard Nielsen

Nyborg: 19-årige Julie Bundgaard Nielsen har altid vidst, at hun ville arbejde i butik og til sommer kan hun skrive salgsassistent på CV'et.  Her afslutter hun nemlig sin to-årige uddannelse hos Imerco i Nyborg.

I uge 17 har hun valgt at sætte fokus på produkter fra Bitz som en del af hendes fagprøve hos Imerco.

- Jeg har været i praktik i forskellige butiksbrancher, men er glad for, at min butiksuddannelse netop blev inden for isenkram. Arbejdsopgaverne spænder bredt og varierer fra personligt salg og kundepleje til at gøre butikken kampagneklar med varemodtagelse, vareopfyldning og dekorering af butikken. Det giver en meget alsidig hverdag, og der kommer mange forskellige typer af kunder i butikken, fortæller Julie Bundgaard Nielsen.

Inden hun startede som elev hos Imerco i Nyborg tog hun en et-årig EUD-uddannelse ved Tietgen Business i Odense. Til daglig bor hun i Kerteminde.

Fagprøven i butikken afholdes den 28. og 29. april samt lørdag den 1. maj. Her vil Julie Bundgaard Nielsen lave en fin bordopdækning med produkter fra Bitz, og der vil være gode tilbud samt en konkurrence i butikken, hvor der trækkes en vinder om lørdagen.

Julie bliver færdig i Imerco Nyborg. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tappenstreg med smagsprøver

Annonce