Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kære læser: Nu kommer eventinfo

Lokalredaktør Kasper Riggelsen. Privatfoto
Lokalavisen Nyborg og Fyens Stiftstidende tager ny teknologi i brug, der skal frigøre journalistiske kræfter til andre historier. Læs her, hvad det betyder for dig, der gerne vil gøre reklame for et arrangement på Østfyn.
Annonce

Med corona-krisen fulgte en næsten endeløs stribe af aflyste arrangementer, også på Østfyn. Ikke overraskende har det også sat sit præg på avisspalterne, hvor begivenhedsstoffet har fyldt forsvindende lidt. Af samme årsag har vi i en periode valgt helt at droppe det sker-listen i både Lokalavisen Nyborg og på Nyborg-siderne i Fyens Stiftstidende.

I takt med at samfundet langsomt bliver åbnet stiger behovet for, at foreninger, private organisationer og andre igen kan få oplysninger ud om arrangementer, der finder sted. En interesse, som vi deler. En af avisens fornemste opgaver er netop at inspirere læserne til nye oplevelser og til at tage del i lokalsamfundet.

Fremover har vi dog behov for, at du henvender dig til os om arrangementer på en lidt anden måde, end du er vant til. Eventinfo er navnet på en ny tjeneste på nettet, hvor du selv kan sørge for, at dit arrangement kommer på det-sker-listen. Og som kan hjælpe dig med at skrive en pressemeddelelse. I stedet for at sende en mail, ringe til redaktionen m.m. vil vi derfor bede dig om at gå ind på hjemmesiden www.fyens.dk/eventinfo og udfylde en formular.

Som med alle andre systemer kræver det lidt tid at lære Eventinfo at kende. Men vi har gjort os umage med at gøre det så enkelt og brugervenligt som muligt. Som noget af det første vil du blive mødt af en video, der viser, hvordan du opretter dig som bruger og tager Eventinfo i brug. Den nye teknologi skal hjælpe redaktionen med at frigive tid og journalistiske kræfter til at gå på jagt efter andre historier til glæde for læserne. Historier, som typisk kræver lidt ekstra benarbejde. Det håber vi, du har forståelse for.

Hvis behovet opstår, vil der blive indkaldt til et lynkursus på den anden side af sommerferien for foreninger og andre interesserede. Men indtil da er du mere end velkommen til at gå ind på Eventinfo, hvor du kan fortælle om det, der sker på Østfyn. Og hvor du med et enkelt klik kan danne dig et overblik over de arrangementer, som du allerede har sendt til os - så griber vi den derfra!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Glaskunst som takeaway

Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Annonce