Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kendt teatermand kan fejre 70 års fødselsdag

Christian Lange kan den 9. december fejre sin 70 års fødselsdag. Arkivfoto: Kim Rune
Inden længe kan skuespilleren, sceneinstruktøren, dramatikeren og teaterproducenten Christian Lange fejre 70 år.
Annonce

Nyborg: Den 9. december kan skuespiller, sceneinstruktør, dramatiker og teaterproducent Christian Lange fejre sin 70 års fødselsdag.

Christian Lange er født i Glostrup og kommer fra en familie med lange og stolte traditioner som landmænd. Forældrene ønskede en jurist i familien, men teatret blev valgt frem for universitetet.

Han begyndte sin karriere indenfor teaterverdenen som Bodil Lindorfs højre hånd på Børneteatret Filuren i Århus, og han debuterede som skuespiller i 1971 på Folketeatret i København i ”Ridderen uden frygt og dadler”. Han har siden sin debut som skuespiller medvirket i et alsidigt repertoire på de fleste danske teatre.

I midten af 70’erne udtalte den unge Christian Lange, at ”børn var dansk teaters fremtidige voksent publikum”.

Under det motto startede han sin virksomhed med Det Ny Musikteater i Det Kgl. Haveselskabets Brøndsalen på Frederiksberg, og senere grundlagde han sit ikoniske Familieteater i Simon Spies’ gamle Mercur Teater (i dag Bremen), i København.

Nogle af de mest kendte danske skuespillere og sangere gennem to generationer startede deres karrierer, og gjorde sig bemærket under Christian Langes ledelse, og kan i dag se tilbage på fælles gode og inspirerende minder fra en spændende pionertid.

Christian Lange har privat dannet par med tidligere teaterchef og sceneinstruktør Daniel Bohr, og på selve 70 års fødselsdagen -som fejres helt privat- kan begge også markere 45 års samliv

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Nytårskoncert aflyst

Annonce