Annonce
Lokalavisen Nyborg

Klumme: Ungdomsrådet i Nyborg Kommune sætter rammerne for et ungt Nyborg

Magnus Ahlstrøm fra Nyborg Ungdomsråd. Arkivfoto: Anette Hyllested
2020 har ikke været det store år for arrangementer, men ungdomsrådet i Nyborg håber, at 2021 bliver et år med en masse aktiviteter for unge. Det sociale er i højsædet, og alle er velkomne.
Annonce

Nyt år ny bestyrelse, ungdomsrådet i Nyborg Kommune ledes af en bestyrelse på ni medlemmer. Vi har en formand og to næstformænd, med hver deres fokusområde.

Vi bestræber os på at repræsentere ungdommen i Nyborg så godt som muligt. Det gør vi ved at sikre os en bred sammensætning af bestyrelsen. Derfor har vi fire pladser i bestyrelsen, som er reserveret til henholdsvis gymnasiet, HF/VUC, FGU og Fælleselevrådet i Nyborg. Resten af pladserne bliver besat ved vores årsmøde.

Men det er ikke kun i bestyrelsen, at man kan være aktiv i ungdomsrådet. Vi afholder løbende arrangementer og forskellige begivenheder, her har vi altid brug for unge frivillige kræfter. Så hvis du har lyst til at gøre en forskel for Nyborgs unge mellem 15 og 25 år, så tag endelig kontakt til os. 2021 bliver et år med en masse aktiviteter for unge i kommunen.

For os i rådet er det sociale i højsædet. Det skal være sjovt og hyggeligt at være en del af Nyborg Ungdomsråd. Vi bestræber os på at få så mange som muligt med. Du kan være med hvor du har lyst, om det er ved et enkelt arrangement eller ved samtlige aktiviteter, vi afholder, du bestemmer helt selv. Som medlem kommer du aldrig på valg, hvis du vil være med, kommer du med, og når du en dag ikke vil længere, så er det bare at stoppe.

Ved at blive en del af Nyborg Ungdomsråd er du med til at skabe rammerne for et mere ungt Nyborg, hvor vi altid sætter unges interesser først. Vi er apolitisk aktive, og gør hvad vi kan for ungdommen i Nyborg kommune.

Lyder ungdomsrådet som noget for dig, men er du lidt i tvivl? Så tag fat i os på Facebook! Vi er altid klar til en lille snak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce