Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kom bare an - VM i Serbien

Fodboldpigerne fra Nyborg Efterskole er klar til nye mål, når de i april spiller op til VM for skolehold i serbiske Beograd. Foto: Klaus Wind

Et hold piger fra Efterskolen ved Nyborg skal til VM i fodbold for skoleklasser i Serbien. Et hold unge basketspillere har også kvalificeret sig til et VM - men på Kreta.

Annonce

Nyborg: Kunstgræsset ved Efterskolen ved Nyborg får en mindre pause, når 18 piger fra efterskolen pakker fodboldstøvler og tøj og sætter kursen mod serbiske Beograd. En uge i april er dedikeret til et VM for skolehold, og her har holdet fra Nyborg kvalificeret sig til turneringen på Balkan.

Pigerne er klar til den store udfordring og oplevelse, som byder på kampe mod hold fra det meste af verdenen. Det er ikke for ingenting, at der er tale om et verdensmesterskab.

- De fire første dage skal vi igennem gruppekampe. Går vi videre, så venter der flere kampe i ugens løb og under alle omstændigheder en række placeringskampe, fortæller lærer og træner Jeppe Abel.

Pigerne på efterskolens fodboldlinje træner seks dage om ugen på kunstgræsset. En stor del af fodboldpigerne er vant til den hårde træning fra deres respektive klubber derhjemme. Foto: Klaus Wind

Vejen til VM i Serbien er gået over en række kvalifikationskampe i Danmark i efterårets løb. Her vandt holdet over et par sjællandske hold samt et stævne på banerne i Marienlyst, hvor pigerne satte punktum, klar og finale efter de nettede fire gange mod Ikast i den afgørende finale.

Kun et hold fra hvert land går videre til VM, som afvikles hvert andet år. Og det betyder, at pigerne fra Nyborg er ene om at repræsentere Danmark, når bolden ruller i Serbien.

Og selv om bolden er rund, så er de vant til at tæmme og sparke til en bold. De fleste har en lang fortid på landets boldbaner på nogle af de de bedste ungdomshold..

Der er skud i støvlerne på¨de 15-16 årige fodboldpiger, som har fem trænere tilknyttet plus hjælp fra en fysioterapeut. Foto: Klaus Wind
Annonce

Elitepiger i fodbolden

- Vi har en fem-seks elitepiger, som spiller i landets bedste række, i DM-rækken U18. Vi har flere piger, som spiller i Odense Q og samtidig har vi også nogle piger på efterskolen fra Canada og Island. De spiller også på højt niveau i deres hjemlande, fremhæver Jeppe Abel om de 18 spillere i bruttotruppen.

Det er ikke første gang, at Efterskolen ved Nyborg er på banen til et VM i fodbold. Første gang var i 2013 i Prag, hvor holdet nåede frem til finalen, som pigerne dengang tabte 1-0 til et finsk hold.

Siden har fodboldpigerne fra efterskolen kvalificeret sig yderligere et par år med blandt andet et visit franske Bordeaux.

-

Annonce

Seks gange om ugen

- Vi har seks træningspas om ugen. Men det er ikke bare fodbold, det hele. . Kondition og styrke skal følge med, så pigerne bruger også meget tid i skolens motionsrum, bemærker lærer og fodboldtræner, Christoffer Johansen som er blandt skolens fem fodboldtrænere.

Samtidig er der tilknyttet en fysioterapeut på efterskolen. For al idræt og dedikeret træning er noget, som belaster fysikken - også i en ung alder.

Skolen med 172 elever har også fået flere elitepiger, som vælger et ophold i på efterskolen. En forhold som Christoffer Johansen blandt andet tilskriver mund til mund og er et udtryk for, at skolen har fokus på de ambitiøse, som vil fodbold og anden sport, blandt andet basket.

Med VM i Serbien er det i hvert fald et udtryk for, at pigerne har det i støvlerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce