Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kom og vær med: Så skal der Gang i gaden igen!

Igen i år er der arrangeret cykelløb for de mindste i forbindelse med Gang i gaden. Denne gang foregår det dog på volden, mens de voksne - blandt meget andet - kan melde sig til spinning på Torvet. Arkivfoto: Frederik Nordhagen
Glæd dig til et sandt overflødighedshorn af aktiviteter for både store og små lørdag den 18. september på Torvet i Nyborg, hvor du blandt andet kan varme op til Tour de France.

Nyborg: Drømmer du om at kravle til tops og se det hele lidt fra oven?

Eller hvad med at prøve kræfter med softball på en oppustelig bane, hvor der ikke er risiko for at ramme forbipasserende i nakken?

Det kan selvfølgelig også være, at du foretrækker at varme op til Tour de France, der som bekendt lægger vejen forbi Nyborg i 2022, ved at cykle en del af touren på en spinningcykel - alt imens børnene hygger sig med dåsekast og ansigtsmaling

Annonce

Det er blot nogle af de mange aktiviteter, som du og resten af familien kan vælge imellem, når Nyborg Kommune, Fyens Stiftstidende/Lokalavisen Nyborg og Nyborg Handel endnu engang slår et slag for folkesundheden i kommunen under overskriften: Gang i gaden.

Bare rolig. Det populære klatretårn vender tilbage. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Det foregår lørdag den 18. september klokken 10-12 på Torvet i Nyborg, hvor der venter et sandt overflødighedshorn af aktiviteter for både store og små.

Det er fjerde gang, Gang i gaden finder sted. 2020-udgaven blev, ligesom så mange andre arrangementer det år, aflyst på grund af corona.

Til gengæld har tilslutningen fra det lokale foreningsliv aldrig været større. Hvilket også er forklaringen på, at Gl. Torv er blevet skiftet ud med det nyrenoverede torv foran rådhuset.

I år falder arrangementet sammen med en anden stor satsning fra avisens side, nemlig Byens Bedste, hvor vi hylder det lokale handels- og kulturliv. Og mon ikke at også byens butikker vil kunne mærke, at der er ekstra mange mennesker i byen denne lørdag?

Populær genganger

Som deltager kan du blandt andet glæde dig til et gensyn med den populære klatrevæg i fem meters højde, der efterhånden er blevet lidt af et vartegn for Gang i gaden.

Den helt store satsning i år målt i kroner og ører er imidlertid spinning-delen.

Kommunen har således reserveret et helt hjørne af Torvet til i alt 70 spinningcykler, hvor kyndige instruktører vil styre deltagerne godt igennem. Det drejer sig om Rune Fabricius, Britt Kjær Overgaard, Jan Frederiksen, Jannis Tsimisiris og Jesper "JAS" Sørensen.

Ligesom alle de øvrige aktiviteter på dagen er det gratis at deltage, men vil du være sikker på en tur i sadlen, skal du huske at melde dig til på forhånd, hvilket mange allerede har gjort.

Natteravnene er også med og lokker med både fodbolddart og - som her - en alkobane. Arkivfoto: Frederik Nordhagen

Det sker på webadressen www.nyborg.dk/bike-event, hvor man kan vælge mellem at køre i fire timer, i to timer eller en enkelt time.

Børnene får også mulighed for at deltage i et cykelløb på volden arrangeret af Nyborg Cykel Klub. De skal dog huske selv at medbringe cykel og cykelhjelm.

Men der er også meget andet på programmet.

For eksempel thai bo, ballroom fitness og bodytoning, som Nyborg Bokseklub står for, mens Ullerslev Gymnastik og Motionscenter byder op til dans.

I år er også Nyborg Firma og Familiesport på banen, og det bliver med et nyt koncept, "firmasport on tour", hvor man kan vælge mellem floorball, dart, fodtennis og cirkeltræning.

Annonce

Op på hesten

Nogle af aktiviteterne er tidsbestemte, mens andre foregår hen over dagen, så man bare kan gå til og fra.

Det gælder for eksempel streetfodbold arrangeret af NGIF fodbold, håndboldfitness arrangeret af NGIF håndbold samt Nyborg Kommunes helt eget sundhedseksperimentarium - endnu en genganger fra tidligere år.

Østfyns Museer er også "tilbage i folden" og lokker med, at man kan ride på en turneringshest og svinge et ægte riddersværd - begge dele dog i træ - mens Børnebasketfonden arrangerer basketlege, og Nyborg Roklub giver mulighed for at prøve et såkaldt ro-ergometer.

Selve arrangementet slutter som nævnt klokken 14.

Men skulle man have lyst til at holde pulsen oppe, tilbyder Østfyns Museer en guidet cykeltur til Slipshavn med afgang fra sundhedseksperimentariet klokken 14 og med hjemkomst cirka halvanden time senere.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

236 frivillige hjælpere klar til stort håndboldstævne

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

NGIF fodbold tog en kamp for holdet

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Plads til glæder og sorger: Helle vil gerne skabe Helle-Stedet for dig

Lokalavisen Nyborg

Endnu en weekend med mange arrangementer

Lokalavisen Nyborg

Ildsjæle blev hyldet med 100.000 kroner

Lokalavisen Nyborg

Stor succes på Torvet: Malou og familien satte gang i gaden

Lokalavisen Nyborg

Der blev kørt rigtig stærkt: Nyborg Cykle Klub afholdt klubmesterskab i flot vejr

Lokalavisen Nyborg

Byens Bedste Nyborg 2021: Indstillingen er slut, men det er Byens Bedste langt fra

Lokalavisen Nyborg

Strand og skov er ikke nok: Folk vil også have en god historie

Lokalavisen Nyborg

Nyt høstmarked kommer til Ørbæk

Lokalavisen Nyborg

Fra tømrer til filialdirektør: Jesper har altid sagt sin mening - og det gav ansvar

Lokalavisen Nyborg

Sidste chance: Har du indstillet dine favoritter?

Lokalavisen Nyborg

Jørgen har 50 års jubilæum

Lokalavisen Nyborg

Indstillingerne er godt på vej: Men husk at begrunde, hvorfor det netop er din favorit, der skal vinde

Lokalavisen Nyborg

Boganbefaling: Bogen om dig som menneskedyr

Lokalavisen Nyborg

Maler med æg og selvlysende maling: - Jeg gør lige, hvad der passer mig

Lokalavisen Nyborg

Mr. Broløb går på pension: - Det har været hårdt

Lokalavisen Nyborg

Kom og vær med: Så skal der Gang i gaden igen!

Lokalavisen Nyborg

Efter halvandet års ventetid: Det længe ventede broløb blev endelig afviklet

Lokalavisen Nyborg

Kreativitet eller lige på grænsen: Sådan gør du opmærksom på din butik til Byens Bedste

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Dyrehave Mølle og møllerfamilien Jensen

Lokalavisen Nyborg

De blå spejdere efterlyser spejderminder

Lokalavisen Nyborg

Ugens konfirmander i Nyborg Vor Frue Kirke

Annonce