Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kunstner Flemming Knudsen bliver aldrig færdig: Nye ideer spirer hele tiden

Flemming Knudsen i sit værksted omgivet af egne værker. Foto: Anette Hyllested
Flemming Knudsen, Regstrup, fylder 79 år, men arbejder stadig med at udvikle sin kunst. I øjeblikket udstiller han i Nyborg, men vi har besøgt ham hjemme i værkstedet.
Annonce

Regstrup: Allerede i indkørslen er han afsløret. Granitskulpturer, der står solidt på jorden, og figurer, der kigger ud af husets vinduer, taler for, at der herinde på Regstrupvej bor en kreativ sjæl.

Kunstner Flemming Knudsen og hustruen Margrethe Mørch har boet i huset i 37 år. Et liv på landet omgivet af høj himmel og den kunst, som Flemming Knudsen ikke kan lade være med at skabe, og som han har levet af hele sit voksenliv.

9. februar fylder han 79 år. En alder, hvor man forlængst har indkasseret retten til at sætte sig i lænestolen og blive siddende, så længe det passer én, men det passer ikke Flemming Knudsen for godt at sidde stille.

- Det lader sig ikke gøre at tage den med ro. Altså, min kone og jeg begynder dagen langsomt, men herefter er jeg i gang.

Han nyder at skabe kunst og noget så enkelt, men også hårdt som at hugge brænde. Den gigantiske brændestabel kan man se, når man kører på Regstrupvej, og eksempler på kunsten kan man i øjeblikket opleve på Anders Draghes Gaard i Nyborg, hvor den er udstillet frem til hans fødselsdag.

Flemming Knudsen

Født 9. februar 1941 i Aarhus.

Udannet guldsmed og siden uddannet billedhugger på Aarhus Kunstakademi.

Flyttede i 1983 til Regstrup, da hans hustru, Margrethe Mørch, året forinden havde fået arbejde som lærer på Nyborg Gymnasium.

Har arbejdet som selvstændig siden 1967.

Parret har to børn og syv børnebørn. Et af børnebørnene har også kunstnerblod i årene, fortæller Flemming Knudsen. Præcis som hans egen bedstefar havde.

Både han og hustruen holder af at gå i blandt andet teater, på Folkeuniversitetet og ikke mindst af to årlige bilture til Frankrig.

- Hvor vi er noget dirigeret af lysten til at smage god vin. Vi har en vinklub med nogle venner, fortæller Flemming Knudsen.

Annonce

Grisestalden

Inde i huset banker det kunstneriske hjerte særligt i den gamle grisestald, for det er her, han har værksted. Spejlsalen, kalder han den med et ironisk smil, for navnet skyldes, at der op ad den ene væg er placeret et gulvspejl.

Flemming Knudsen var i mesterlære som guldsmed fra 1956 til 1960, og han har ikke tal på alle de kæder og smykker han har skabt. Men hans virke spænder langt bredere, og han kan med god ret kalde sig for en kunstner, der mere eller mindre gør det meste. Fra 1980 og tre år frem gik han på Århus Kunstakademi, og de tre år her blev afgørende for hans faglige udvikling, siger han. Han fik mod på mere end guld og sølv.

- Jeg er innovativ, søgende og konstant afprøvende i min tilgang, fortæller han.

I sit smykkearbejde har han indimellem været mere optaget af udtryk end brugsværdi. Han tilføjer gerne natursten, som han henter i Ida-Oberstein i Sydtyskland, fortæller han.

Han arbejder også med granit og med marmor, og her er hans ambition at få det hårde materiale til fremstå visuelt blødt. Han maler også, både i olie og akvarel med pastelfarvede penselstrøg, og han har arbejdet med ciceleringer, som forenklet forklaret blandt andet handler om at dekorere metalflader med mønstre.

Den kommende tid vil han hellige sig skulpturer i sort marmor, og så står der en gravørmaskine i værkstedet, han vil lære at mestre til smykker og skulpturer.

Annonce

Skift hvert tiende år

Han har levet af sit håndværk og sin kunst siden 1967, og det har været et godt liv, siger han.

- Jeg har heldigvis kunnet vågne hver morgen til en ny dag med nye opgaver og nye oplevelser foran mig, for det er en nødvendighed, som bor i mig.

Flemming Knudsen har sat struktur på sin hang til nye udfordringer i og med, at han cirka hvert tiende år har kastet sig over et nyt fag fra den kunstneriske verden.

- Jeg er i stand til til at gemme ideer og lade dem lagre, indtil jeg har nået den faglighed, der kræves, for at jeg kan løse dem, fortæller han.

- De første 10 år var de værste, fordi jeg skulle have skabt mig et idégrundlag. Men siden har jeg konstant fået ideer. Jeg bliver, som min kone siger, aldrig færdig.

De enkelte værker bliver dog færdige, og østfynboerne har - måske endda uden at vide det - set mange af dem. Flemming Knudsen har blandt andet skabt en lysglobe og en granitskulptur til Vor Frue Kirke i Nyborg, en gravskulptur til de ukendtes grav i Hjulby, en erindringssten til Glorup Slot, en fortolkning af en kvindekrop i form af en skulptur til Bastionen, og han har haft udsmykningsopgaver på blandt andet Nyborg Gymnasium og Loddenhøj.

Dertil kommer opgaver for private og virksomheder og institutioner i resten af landet.

Hans værker er svære at sætte en kendt stilart på. Nogle hælder for eksempel til naturalismen som skulpturer af kvinder med runde, realistiske former, andre til det impressionistiske og andre igen til det ekspressive. Stilarterne varierer som kunstarterne. Og dermed bliver de samlede værker tilsammen et billede på deres konstant afprøvende skaber.

Et smykke i sølv. Foto: Anette Hyllested
To fingerringe - solgt til private. Foto: Anette Hyllested
Fra en af hjemmets vindueskarme. Flemming Knudsen modelerede den nøgne mand, mens han gik på Århus Kunstakademi. Foto: Anette Hyllested
Sten, der venter på at blive slebet til. Foto: Anette Hyllested
Udsnit af et maleri af et barnebarn i færd med at male. Foto: Flemming Knudsen
Et selvportræt. Foto: Anette Hyllested
Endnu et selvportræt. Foto: Anette Hyllested
Også i haven står et selvportræt. Foto: Anette Hyllested
En kvindetorso i haven. Foto: Anette Hyllested
Et eksempel på en skulptur fra den periode, hvor Flemming Knudsen arbejdede med den såkaldte dekonstruktivisme. Foto: Anette Hyllested
Portrætter af familiemedlemmer. Foto: Anette Hyllested
Værkstedet. Bag Flemming Knudsen hænger et billede, hans barnebarn har malet. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce