Annonce
Lokalavisen Nyborg

Kunstnerpar inviterer indenfor i Tårup

Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen
Anders Vejen Andersen og Ingrid Vejen Kristensen åbner snart et nyt kultursted i Tårup. På deres gamle gård, som de kalder for Vejenlyst, bliver der sommerudstilling, foredrag og meget andet.
Annonce

Tårup: De har boet på gården for enden af grusvejen på Bækvej i snart tre år.

Både han og hun troede, at de skulle blive gamle i København, men i stedet endte de med at vende tilbage til Fyn og investere i den gamle gård fra 1866. Her bliver de boende resten af deres liv, siger de.

Anders Vejen Andersen, 60 år, og kunstner. Uddannet grafisk designer, men maler, fotograferer, laver musik og installationer - blandt andet.  Ingrid Vejen Kristensen, 54 år, opvokset i Argentina,  koreograf, instruktør og konceptudvikler. Hun har i mange år haft sit eget dansekompagni og arbejder på Skolerne i Oure.

Han og hun har været sammen siden 1987 og har to voksne børn og et barnebarn.

- Og et tredje barn: Gården, siger de.

Det er her, de har skabt - og fortsat vil skabe - et levende oplevelsessted båret af kunst, kultur og natur. Og de kalder det for Vejenlyst.

Udstillingen, der åbner 6. juli, er endnu ikke færdig, men som det fornemmes på billedet, bruges denne bygning, der også rummer en scene i midten,  til at lege med lys og skygge. Fiskene er lamper kreeret af Anders Vejen Andersen. Foto: Anette Hyllested

Egentlig åbnede de for publikum i december, men corona ødelagde foråret, så nu genåbner de 6. juli med en sommerudstilling i to af gårdens bygninger på 300 og 250 kvadratmeter.

Her kan man se nogle af Anders Vejen Andersens malerier og akrylkunst, der blandt andet består af en ny lampekollektion. Der er også keramiske værker af skulptør Line Carlsen og flettede installationer af Else Marie Schjerning.

Annonce

Når vi bliver gamle

Mange vælger i en moden alder at indskrænke og gøre klar til en tredje halvleg på nedsat kraft.

- Vi lavede i stedet en 30-års plan, for der er så meget, vi gerne vil gøre her. Til gengæld vil vi ikke stresse og styres af deadlines, som vi tidligere har prøvet. Det skal handle om lyst og passion. Det er også derfor, at vi har kaldt stedet her for Vejenlyst, siger Anders Vejen Andersen, der billedligt talt ser sig selv og Ingrid stå ved siden af ræset i stedet for midt i det hele.


- Vi lavede i stedet en 30-års plan, for der er så meget, vi gerne vil gøre her. Til gengæld vil vi ikke stresse og styres af deadlines, som vi tidligere har prøvet. Det skal handle om lyst og passion.

Anders Vejen Andersen


Økonomisk uafhængighed er en effektiv måde at undgå stress på, og det sikrer parret blandt andet ved et lavt privatforbrug - de forsøger for eksempel at producere så meget af deres mad som muligt, hvilket betyder, at grøntsager er måltidernes vigtigste ingrediens.

Skulptur af Line  Carlsen. Foto: Anette Hyllested

Samtidig har de ingen planer om nogensinde at lade sig pensionere.

- Vi gør det, vi gør, til vi falder om, siger Ingrid Vejen Kristensen.

Annonce

Foredrag på vej

Anders Vejen Andersen tager udsigten til engang at blive en ældgammel gårdejer med svigtende kræfter med ro.

- Det her sted kan tåle patina , og det er tidligere sket for gården. Lige nu går vi og forbedrer og sætter i stand, men når vi ikke kan så meget mere, så kan stedet tåle at forfalde lidt. Husk også på, at robotterne kommer og hjælper, siger han og ler.

Maleri af Anders Vejen Andersen. Foto: Anette Hyllested

Foruden skiftende udstillinger i de to store bygninger bliver Vejenlyst også et sted for blandt andet foredrag.

- Den røde tråd i disse møder bliver oplægsholdernes passion, vision eller lysten til at lege tankeeksperimenter med sit publikum. Nogle gange bliver vores talks også båret af lyd og bevægelse, fortæller Ingrid Vejen Kristensen.

Vejenlyst

Sommerudstilling: 6. juli til 26. juli alle dage fra 13-16. Gratis entre.

Foredrag: Torsdag 6. august kl. 19.30: Om passion for slægt og om guldaldermaler Carl Constantin Hansen. Oplæg af børnelægen og oldebarnet Karen Konstantin Hansen. Entré: 90 kr.

Foredrag: Torsdag 27. August kl. 19.30. Oplæg om passion for Pythagoras og om hans visioner og tanker for udformning af "det gode samfund". Oplæg af og med erhvervsmanden Ulrik Bülow efterfulgt af sokratiske samtaler. Entré: 90 kr.

Foredrag: Onsdag 16. September kl. 19.30. Kærlighed i sundhedssystemet - en vision af og med professor i sundhedsinnovation Jane Clemensen. Entré: 90 kr.

Efterårsudstilling og Vejenlyst Dragefestival: Fra fredag d9. Oktober til og med søndag d. 18. Oktober. Alle dage kl. 13 til 16. OBS Dragefestival Søndag d. 18. Oktober fra kl. 10 til 16

Julemarkedsdage: Fredag d. 11 december til og med søndag d. 13. december alle dage kl. 13 til 16.

Parret har desuden rakt ud til lokalområdet og er i fuld gang med at etablere samarbejdspartnere, og så kalder naturen også på dem. Foruden haven og alle de eksperimenter, man kan lave der, pusler de med planer om at avle bier, holde geder og lave en insektfarm.

- Nu får vi se. Vejenlyst udvikler sig i den retning, lysten går, siger Ingrid Vejen Kristensen og smiler.

Når man trækker i snoren bliver ansigterne, skabt af Line Carlsen, en slags syngende hoveder. Foto: Anette Hyllested
Anders Vejen Andersens nyudviklede fiskelampe. Foto: Anders Vejen Andersen
Indkørslen til Vejenlyst. Foto: Anette Hyllested
Et dansekostume. Foto: Anette Hyllested
Et ophængt havfruehalefad kaster skygger på gulvet. Det er inspireret af eventyret "Den lille havfrue", hvor søstrene forsvinder for evigt for den lille havfrue. Foto: Anette Hyllested
Anders Vejen Andersens leg med akryl og lys og skygge. Foto: Anette Hyllested
- Hvis du kan tage et billede, der fortæller det hele, er værket ikke godt nok. Du skal opleve det i dets fulde styrke, siger Anders Vejen Andersen. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Tal med en præst

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Annonce