Annonce
Lokalavisen Nyborg

Lær at holde bier

Snart summer bierne igen. Foto: Ulrik Sylvest
Vindinge Herreds Biavlerforening er klar til at undervise, når det igen bliver forsvarligt og har som opvarmning sendt os en lille historier om bier i haven.
Annonce

Østfyn: Skulle man gå med en drøm om at få sin egen bi-familie og i sidste ende kunne nyde sin egen ny-slyngede holdning, er der hjælp af hente hos Vindinge Herreds Biavlerforening, som hvert år tilbyder et begynderkursus i biavl. Tidligere kursister må også gerne være med, så man kan få arbejdet med bierne repeteret.

Undervisningen var sat til at begynde 1. april i Kaliffenlund i Ullerslev, men på grund af coronavirus er datoen dog usikker. Uanset er det en god ide at tilmelde sig hos formand Ulrik Sylvest fra foreningen, for så vender han senere tilbage med en endelig dato. Tilmelding kan ske på kontakt@vh-biavl.dk.

Kurset er fordelt på teori og praksis. Under den teoretiske del, som foregår over fem aftener, lærer man om biernes biologi, sygdomslære, pasning og honningslygning.

- Men pasning af bier er også en mesterlære, som man opnår ved at følge erfarne biavlere. Derfor er der også praktisk undervisning i skolebigården i Ullerslev i løbet af sommeren. Her kan man starte sine egen bifamilie, som man får med hjem i august, fortæller Ulrik Sylvest.

I oplæring som biavler. Foto: Ulrik Sylvest

Som optakt til det kommende kursus har Ulrik Sylvest sendt os en lille artikel om bier. Den følger her:

Bierne sover måske ikke om vinteren, men de holder sig inde i deres bistade, og vi skal ikke forstyrre dem. Hvis vi nu alligevel åbner for at se til dem, er det ligesom, hvis vi andre får dynen trukket af, og det er jo ikke rart. Bierne sidder derfor samlet i en klynge for bedre at holde varmen.

Når de så kommer ud igen hen i slutningen af februar eller begyndelsen af marts, er det på en varm solrig dag. Så er det igen tid for – i første omgang – udefra at følge med i, hvad der sker. Længere henne i marts – igen på en varm solrig dag – kan man forsigtigt prøve at løfte på låget til bistadet for at vurdere, om der skal fodres lidt, inden bierne selv kan finde tilstrækkeligt med føde i blomsterne.

Når så foråret rigtigt kommer i gang, så henter bierne meget mere nektar fra blomsterne ind i bistadet, end de bruger.

De henter også pollen, som er deres proteinkilde, og som især yngelen skal fordres med. Arbejdet i bistadet er nøje organiseret og specialiseret, så nogle bier fodrer og passer yngelen, og andre passer dronningen.

Når bierne bliver ældre, omkring to til fire uger, skifter opgaverne, og nu skal de hente pollen og nektar ind fra blomsterne. Bistadets organisering og arbejdsfordeling er ikke noget, som biavleren skal bekymre sig om. Det klarer bierne selv, men der er så meget andet, som biavleren skal sørge for - for eksempel bekæmpelse af parasitten varroamide, udvidelse af bistadet, når der ikke rigtigt er nok plads, og selvfølgelig årets højdepunkt: honningslyngning, som fra et enkelt bistade let kan være 40 kg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce