Annonce
Lokalavisen Nyborg

Læseklub for børn på biblioteket

Børnelæseklubben kaster sig denne gang over bogen "Charlie og Chokoladefabrikken". PR-foto
Annonce

Nyborg: Læseklubber er som regel kun for voksne, men nu har Nyborg Bibliotek skabt en klub for børn i 4.-6. klasse. Læseklubberne finder sted både i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk, og det kommer til at løbe af stablen over fire gange. Alle læseklubber er identiske, og omdrejningspunktet er Roald Dahls sjove og eventyrlige bog "Charlie og Chokoladefabrikken".

Læseklubben finder sted i Nyborg om torsdagen kl. 15.30, i Ørbæk om tirsdagen kl. 14.30 og i Ullerslev om tirsdagen kl. 15.

- Vi kan se på landsplan, at børns læselyst er dalende, og derfor arbejder vi hele tiden på at udvikle nye initiativer, som kan styrke børns læselyst og skabe sociale fællesskaber om det at læse. Vi har tidligere haft en læseklub om "Skammerens Datter", og den vakte stor begejstring blandt de deltagende børn. Nu vil Nyborg Bibliotek forsøge at gentage succesen og gøre læseklubben til en fast tilbagevendende begivenhed, lyder det i en pressemeddelelse.

Der er tilmelding senest mandag 17. februar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce