Annonce
Lokalavisen Nyborg

Laver egen Ladywalk: Kvinder i Ullerslev opfordrer til fælles gåtur

En gruppe kvinder i Ullerslev mødes ofte til en gåtur i området. Privatfoto.
Efter årets Ladywalk i Odense blev aflyst, valgte en gruppe kvinder at lave deres egen version i Ullerslev.
Annonce

Ullerslev: Mandag den 14. september klokken 19 kan kvinder fra Ullerslev og omegn deltage i en fælles gåtur med start fra Svendborgvej 50, hvor Spar-købmanden tidligere havde til huse.

Egentlig var det meningen, at en gruppe kvinder fra Ullerslev skulle have gået Ladywalk sammen i Odense den mandag, men da det blev aflyst, besluttede Betina Rosenlund i selskab med Eva Kjær sig for at lave deres egen gåtur - bare i Ullerslev.

Gennem en gruppe på Facebook mødes flere kvinder fra egnen ofte til en gåtur i området, men i denne omgang, bliver det et arrangement under navnet Walking Ladies, som også udefrakommende kan tilmelde sig.


Ikke nok med at vi får lidt motion, så giver det også et stærkt fællesskab at være med på de her gåture.

Betina Rosenlund, medarrangør af gåturen


- Vi har planlagt en rute på syv kilometer i Ullerslev, hvor vi bare skal have en hyggelig gåtur sammen. Ikke nok med at vi får lidt motion, så giver det også et stærkt fællesskab at være med på de her gåture. Derfor synes vi, det kunne være sjovt at lave sådan et arrangement, fortæller Betina Rosenlund.

Da det først var blevet planlagt, hvor og hvornår gåturen skulle finde sted, valgte Betina Rosenlund og Eva Kjær at spørge på Facebook, om der var nogle i lokalområdet, der ville sponsorere dem på deres tur.

Inden de fik set sig om, meldte Susser Dyrhave sig på banen med et sponsorat i form af t-shirts til gruppen af kvinder, som de kan have på den dag, de skal på gåtur. Derudover er planen også, at kvinderne bag vil forsøge at få Spar-købmanden til at sponsorere lidt mad og drikke til de deltagende. Og derfor vil arrangørerne også gerne vide, hvor mange der deltager på selve dagen.

- Der er plads til alle på selve dagen, hvor vi afholder arrangementet. Vi glæder os bare til, at der forhåbentlig dukker en masse kvinder op, som har lyst til at gå en tur med os i lokalområdet, lyder det fra Betina Rosenlund.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce