Annonce
Lokalavisen Nyborg

Lokal bokser er klar til DM

Til Fight Night på Bastionen i Nyborg kæmpede Kamal Isse (rød hjelm) mod Thomas Winther (blå hjelm). Nu er det måske tid til revanche. Arkivfoto: Sugi Thiru
Om blot en uge skal Kamal Isse deltage i danmarksmesterskaberne for eliteboksere.
Annonce

Nyborg: Nyborgenseren Kamal Isse er i sit livs form og skal nu deltage i DM for eliteboksere. Kamal Isse har siden sin debut forrige år på Bastionen haft i alt 10 kampe og vundet de otte af dem.

Han er eksisterende mester i supersværvægt for boksere op til 15 kampe og vandt den store internationale turnering Hancock i Skive.

- Kamal har sit livs chance for at tage en medalje ved de kommende danske mesterskaber i boksning, der afholdes i Lindholm Bokseklub fra den 13.-15. november. Formen er god, selv om corona har forhindret Kamal i at bokse kampe denne sæson. Men sådan er det jo for alle, da rigtigt mange stævner bliver aflyst over hele landet, siger Mikael Tipsmark i en pressemeddelelse.

Kamal Isse er ikke stolt af den første kamp på Bastionen forrige år, hvor han havde en kampvægt på 126 kilo. Det viste sig, at hans modstander Thomas Winther fra Rødovre Bokseklub var for stor mundfuld, hvor Kamal Isse tabte.

Men nu er der chance for revanche, da samme Thomas Winther stiller op til DM med en guldmedalje fra Sjællandske mesterskaber i lommen.

- Jeg er klar til at vise Thomas, at det nu er en helt anden og målrettet ung bokser, der er klar i ringen og går op for at vinde, siger Kamal Isse i en pressemeddelelse.

Kamal Isse vandt dog ved seneste stævne på Bastionen i år, hvor han besejrede Kristian Feddersen fra Esbjerg Bokseklub.

Kamal Isse har trænet sig ned på 104-105 kilo. Sammen andre boksere fra klubben fik NBK en aftale med Nyborg Motionsklub sidste sommer, hvor der blev trænet hårdt, så Kamal Isse smed små ti kilo.

- Vi lagde en plan, hvor Kamal fortsatte træningen og fik lavet en god plan for, hvad, hvornår og hvor meget han spiste, så kiloene raslede af samtidigt med formen sprang i vejret. Samtidigt med at han slår stadig lige hårdt, og teknikken er blevet forbedret væsentligt det sidste år, siger hans træner i en pressemeddelelse.

Ved siden af boksningen passer Kamal Isse sin uddannelse hos Beredskabsstyrelsen i Haderslev, hvor han træner hver dag

Nyborg Bokseklub har allieret sig med en del af de gamle boksere - blandt andet Jacob Olsen, der boksede 15 kampe for NBK, som Kamal Isse kan sparre med fredag og søndag

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tal med en præst

Lokalavisen Nyborg

Besøg Skovnissen Posse

Lokalavisen Nyborg

Ingen jul uden juleudstilling

Lokalavisen Nyborg

Nyborg skruer ned for Norden

Annonce