Nyborg: Elever fra blandt andet Birkhovedskolen har i løbet af efteråret deltaget i Danmarks største konkurrence i skolens fag, DM i Fagene. Der er i alt fundet 480 elever, som er gået videre i holdkonkurrencen eller en af de individuelle fagkonkurrencer i dansk, matematik, engelsk, biologi eller historie.
Fra Birkhovedskolen er der gået en elev videre i historiekategorien, en i engelskkategorien og to i kategorien dansk.
Uanset om interessen var størst for faget dansk, matematik, historie, engelsk, biologi, eller om man er mere en all-round type, så kunne man deltage i DM i Fagene. Den indledende runde har været i gang siden september måned, og nu er finalisterne i alle fag fundet.
Flere af de eleverne har været fagligt stærke, men også kreative og innovative. Alle fagene bestod af en caseopgave, hvor de skulle løse en rigtig virksomheds reelle udfordringer.
Landsmesterskaberne afvikles online via en livestream 10. februar, hvor finalisterne skal løse en række nye caseopgaver for de samme casevirksomheder. Finalisternes klassekammerater og alle andre udskolingselever er også inviteret til at se med.