Annonce
Lokalavisen Nyborg

Lokale indsjæle hyldet med priser: - Det hele startede som en skør idé, og i dag blev den om nogen til virkelighed

Den 5. oktober var det en flok stolte medarbejdere i Danske Bank, der overrakte priserne til de tre lokale ildsjæle, der hver gør en forskel for andre. Fra venstre er det formand for Ørbæk Borgerforening Jesper Sommer Andersen, direktør for Hotel Nyborg Strand Jan Grimstrup Larsen, Torben Nielsen Jobcenter Nyborg, Martin og Louisa Garcia Svane og filialdirektør Jørgen Rosengaard. Pressefoto
Danske Bank kan i år fejre 150 års jubilæum, og i den forbindelse har de udvalgt tre ildsjæle på Østfyn, som på hver sin måde gør en forskel for andre, til at modtage en hyldestpris.

Østfyn: - Direktør Jørgen Rosengård ringede mig op - og ja jeg blev først overrasket - og senere meget rørt - da han kunne fortælle, at jeg havde vundet prisen som den person, de mente havde gjort den største forskel for andre som privatperson.

Sådan skriver Martin Garcia Svane på sin facebookprofil, efter at han har modtaget en pris samt 15.000 kroner fra Danske Bank.

Det skete i forbindelse med et stort arrangement den 5. oktober hos Danske Bank i Nyborg, som gerne vil markere deres jubilæum sammen med deres kunder. På landsplan har de udpeget 150 kunder, der fortjener en hyldest for deres indsats, og på Østfyn var der tre.

Annonce

- De tre prismodtagere har fortjent at blive fremhævet og hædret for deres store arbejde, siger filialdirektør Jørgen Rosengaard.

Ifølge en pressemeddelelse vandt blandt andre Martin Svane, fordi han til daglig kæmper for midler til forskning i sygdommen og behandling af Sclerose, som hans ægtefælle blev ramt af i 2009.

Fra venstre rådgiver Danske Bank Jens Rasmussen og Louisa og Martin Garcia Svane.Pressefoto

Han har selvstændigt igangsat indsamlinger til scleroseforeningen via "walk for life - gå en forskel". Flere kender ham nok fra de østfynske landeveje, hvor han dagligt sætter sine fodaftryk.

- Med risiko for at gentage mig selv, så startede det hele med en skør idé, og i dag blev den om nogen til virkelighed. Tak for indstillingen og den efterfølgende hæder, skriver Martin Garcia Svane yderligere på Facebook.

Hæder til Ørbæk og Nyborg

I kategorien "Forening" var det Ørbæk Borgerforening, der vandt for deres arbejde med Ørbæk Marked, og det sammenhold det skaber i byen og for byens foreningsliv.

I pressemeddelelsen står der blandt andet: "Ørbæk Borgerforening har en vision om at skabe festlige, kulturelle og oplysende aktiviteter for alle aldersgrupper med henblik på at skabe glæde og sammenhold blandt Ørbæk´s beboere. Lokale ildsjæle gør her et prisværdigt stykke arbejde for lokalsamfundet".

Rådgiver i Danske Bank Åse Skovbo Jørgensen overrækker prisen til formand for Ørbæk Borgerforening Jesper Sommer Andersen. Pressefoto

Overskuddet fra Ørbæk Marked deles ud til byens foreninger og bruges til borgerforeningens virke året rundt.

I den sidste kategori, "Virksomhed", vandt Hotel Nyborg Strand blandt andet for deres arbejde med at hjælpe borgere i gang på arbejdsmarkedet særligt inden for integration.

Danske Bank skriver blandt andet, "Hotel Nyborg Strand er en vigtig del af byens nyere historie. Det har en flot historie, først som kristent badehotel, der blev bygget for over 100 år siden. Selvom mange af bygningerne blev ødelagt under 2. verdenskrig, fortsatte historien, og stedet forvandlede sig i takt med tiden. Det er lidt af et eventyr, at det i dag er blevet et førende konferencehotel. Nyborg Strand er på den måde en stærk drivkraft i forhold til erhvervsturisme og tiltrækker mange internationale og nationale konferencer til byen".

Herudover hyldes de for deres indsats inden for grøn omstilling og miljø.

Direktør for Hotel Nyborg Strand Jan Grimstrup Larsen og Torben Nielsen Jobcenter Nyborg og rådgiver i Danske Bank Åse Skovbo Jørgensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Vil holde gang i hjulene med midlertidig bane: Disc golf ved Grønnehave må vente

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Bamser, citroner og nøgne kroppe: Niels Erik laver kunst, der underholder og overskrider grænser

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Hvad skal du lave i efterårsferien? Mød Hr. Skæg, lav en drage eller skær et (u)hyggeligt græskar

Lokalavisen Nyborg

Borgmestergården inviterer indenfor bag facaden: Prøv det, der normalt kun foregår for lukkede døre

Lokalavisen Nyborg

Når rejsen skifter retning: - Hvis du skal være en succesfuld iværksætter, skal du også ændre planen

Lokalavisen Nyborg

Her kan du stemme på de nominerede til Byens Bedste Nyborg 2021

Lokalavisen Nyborg

Tappenstregen dropper maden: Gratister løb med smagsprøverne

Lokalavisen Nyborg

Lokale indsjæle hyldet med priser: - Det hele startede som en skør idé, og i dag blev den om nogen til virkelighed

Lokalavisen Nyborg

Skide godt: Erik Ballings hædersplads indviet - igen

Lokalavisen Nyborg

Hvem åbner hurtigst en østers og sabler en champagne?

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Landets førende mølleekspert og Lille Mølle

Lokalavisen Nyborg

En lang bustur afgjorde måske kampen: SUS Nyborg spillede i weekenden mod Sønderborg Håndbold

Lokalavisen Nyborg

Spil disc golf og mød Danmarksmesteren i efterårsferien

Lokalavisen Nyborg

Lokalt opgør med både kampjubilæum og et nederlag

Lokalavisen Nyborg

Billardklubben modtager støtte efter en hård tid

Lokalavisen Nyborg

Innovation award 2021: Nyborg vil sætte pris på kreative unge

Lokalavisen Nyborg

Stor mangel på anlægsgartnere er en udfordring

Lokalavisen Nyborg

Friskrøget laks lige til døren: Familie starter røgeri i den gamle brugs i Ullerslev

Lokalavisen Nyborg

Røde, gule og blå hjerter i Nyborgs bybillede - men hvorfor?

Lokalavisen Nyborg

Træd ind i ny livsstilsbutik fyldt med hjemlig hygge: - Jeg er så langt fra en webshop, som man kan komme

Lokalavisen Nyborg

Et frosset fortidsminde: Oplev ny særudstilling på Borgmestergården

Lokalavisen Nyborg

Foredrag for pårørende til kræftpatienter

Lokalavisen Nyborg

Fra teenageværelset i Ullerslev til de store scener landet over: Jakob Thrane udkommer nu med sit første onemanshow

Annonce