Annonce
Lokalavisen Nyborg

Loppemarked vender tilbage på havnen

Kongens Skibsbro er et livligt sted. Men søndag den 2. august bliver her endnu mere liv, for der holder ØSH loppemarked igen. Foto: Mogens Rasmussen
Annonce

Nyborg:  Søndagsloppemarkedet på Kongens Skibsbro på Nyborg Havn nåede lige at komme godt i gang sidste år. Og så kom coronaen og ødelagde det hele.

Men nu har foreningen Østfyns Sociale Hånd fået myndighedernes tilladelse til igen at holde loppemarked på molen, og søndag den 2. august går det løs for første omgang i år.

- Vi har tilmelding fra 23 kræmmere, eller hvad vi skal kalde dem, siger Inge Bruun, der endnu engang har mere end en finger med i spillet, når der skal ske noget i byen.

- Vi har fået tilladelse fra politi og kommune, så nu håber vi at køre markedet den 1. søndag i måneden i august og september. Alle er jo helt vilde for at komme i gang igen, siger Inge Bruun.

Ideen til loppemarkedet opstod, fordi Østfyns Sociale Hånd savnede et stort, udadvendt arrangement som afløser for deres marked, der stoppede for nogle år siden.

Ideen med udendørs loppemarkeder kendes fra mange større byer i både Danmark og Tyskland, blandt andet har der været marked på havnen i Odense hver søndag sommeren over.

Markedet den 2. august kører fra klokken 9 til 15, og dem, der har sikret sig en bod, mødes allerede klokken syv over en kop kaffe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce