Annonce
Lokalavisen Nyborg

Mr. Broløb går på pension: - Det har været hårdt

Carl Haals har været begejstret for at være en del af Broløbet Storebælt. Han har også modtaget flere priser for sin indsats, men nu er det tiden at give stafetten videre. Det gør han til Vibeke Eriksen, som står her ved hans side. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Efter knap 25 år med broløb blev dette års Carl Haals sidste. Med koordinering af over 500 frivillige og 14.000 løbere er det et opslidende forløb, og det kan mærkes, når man er 75 år og har været med siden 1997.

Nyborg: - Vi mangler nogle busser til Nyborghallerne, siger Carl Haals, mens han endnu engang har telefonen til øret og kigger ud over hallen, som næsten er tømt for frivillige.

Klokken 13.30 skal de alle være ude ved beredskabspladsen ved Knudshoved, og klokken på haluret viser snart 13. Ved sin side har han Vibeke Eriksen, som fra næste gang broløbet afholdes i 2023 tager over for den erfarne løbsleder.

Efter en hurtig samtale er busserne i pendulfart mod Nyborghallerne efter at have transporteret omkring 6000 løbere fra stationen i Nyborg til start på Sprogø og i Korsør.

Annonce

- Nyborg Rejser har godt gang i deres busser i dag, siger han, inden han farer videre til den næste opgave.

- Ja, sådan er han. Altid alle steder, siger Vibeke Eriksen med et smil, selvom den stramme tidsplan truer med at skride.

Alle mand på broen

Carl Haals og Vibeke Eriksen står for sikkerheden, og forud for løbsdagen har de i mange timer udarbejdet en udførlig sikkerhedsplan for de mange deltagere og frivillige. Over 500 frivillige på Nyborgsiden skal sættes i arbejde, og 14.000 løbere skal koordineres på plads på deres startsteder i henholdsvis Korsør, Sprogø og Nyborg.

Selvom Carl Haals har været med siden det første løb i 1997 og var blandt dem, der fik løbet på benene, så kører planlægningen ikke på rutinen. Tværtimod.

- Der er ikke meget, der er, som det har været tidligere. Det forbavser mig egentlig, hvor meget der dukker op, som er anderledes. Vores afvikling er, som den altid har været, men så bliver der stillet nogle krav, som der ikke var tidligere, fortæller Carl Haals.

Carl Haals har været med til at arrangere broløbet siden det første i 1997. Siden har han været med i alle årene. Broløbet er der hvert tredje år, og det næste er i 2023. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Sammen med myndighederne, lægen, beredskabet, politiet og Sund og Bælt skal han og Vibeke Eriksen få det store puslespil til at gå op.

Da klokken slår 13.30 præcis, sidder ikke kun Carl og Vibeke i deres biler på beredskabets plads ved Knudshoved, men også busserne med frivillige, samaritter, tankvogne med vand, toiletvogne og tidtagere, som alle har en funktion på broen, inden løberne får lov at løbe, holder klar i kortege og venter på et go til at komme i gang.

Annonce

Det første store løb efter corona

Med Carl Haals som den førende bil kører hele flokken i kortege mod rampen op til Storebæltsbroen, som nu kun har et farbart spor i østgående retning. Efter en halv time stopper trafikken fuldstændig, og broen er lukket i knap 20 minutter.

Det er her, de frivillige på broen for alvor har travlt med blandt andet at finde deres pladser, sætte toiletvogne og vandposter op.

Det er en forening, jeg selv har været med til at stifte, men det er også opslidende. Det er en stor opgave og en spændende opgave. Jeg kan godt mærke, at jeg skulle have holdt lidt tidligere.

Carl Haals

Det er fjerde gang, at broløbet er blevet udskudt på grund af corona. Løbet skulle oprindeligt have fundet sted i juni 2020, og de mange udskydelser har ikke gjort det nemmere at være løbsarrangør og få kabalen til at gå op.

- Det har været hårdt. Det første løb var den 20. juni i 2020. På det tidspunkt er der yngleperiode på Sprogø, så der måtte vi ikke have ruten derovre. Så blev det udskudt til september, så måtte man gerne løbe på Sprogø. Den mulighed forsvandt så tredje gang, så var mågerne der igen, og nu er det september, så må vi gerne. Vi har måttet lave flere scenarier omkring det løbende, så det passede med tiden, fortæller Carl Haals.

Kort inden starten gik på broløbet skulle de frivillige gøre klar på broen. Her sætter de hegn op, mens de sidste biler kører over, inden broen lukkes helt for trafik i næsten 20 minutter. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce

Forpligtende opgave

Efter knap 25 år som Mr. Broløb, som han tidligere er blevet kaldt, er det ved at være tid til at give stafetten videre.

Selvom det har været en opslidende periode, har det også været lærerigt for den 75-årige løbsleder. Arrangørerne har blandt andet været i London for at få inspiration fra London Marathon, da de så, at interessen for et løb over Storebælt var stort.

Mange ville nok være stoppet for længst, men Carl Haals har valgt at blive ved i knap 25 år. Det er der en ganske særlig grund til.

- Jeg føler nok lidt en forpligtelse. Det er en forening, jeg selv har været med til at stifte, men det er også opslidende. Det er en stor opgave og en spændende opgave. Jeg kan godt mærke, at jeg skulle have holdt lidt tidligere, fortæller Carl Haals, som kan holde fyraften og er endeligt færdig med broløbet, når den sidste løber er taget hjem, og den sidste frivillig har ryddet op ved målområdet.

Carl Haals har været med til at få det allerførste broløb på benene i 1997. Nu giver han stafetten videre, og går ud af bestyrelsen i Broløbet Storebælt. I stedet er Vibeke Eriksen kørt i stilling til at overtage efter ham. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Vibeke Eriksen stod for en stor del af arbejdet med at få koordineret de mange frivillige, som skulle sætte op på broen, inden løbet begyndte. Det kræver et stort samarbejde med de forskellige myndigheder, og på dagen blev der også samarbejdet tæt med Sund og Bælt. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Vil holde gang i hjulene med midlertidig bane: Disc golf ved Grønnehave må vente

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Bamser, citroner og nøgne kroppe: Niels Erik laver kunst, der underholder og overskrider grænser

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Hvad skal du lave i efterårsferien? Mød Hr. Skæg, lav en drage eller skær et (u)hyggeligt græskar

Lokalavisen Nyborg

Borgmestergården inviterer indenfor bag facaden: Prøv det, der normalt kun foregår for lukkede døre

Lokalavisen Nyborg

Når rejsen skifter retning: - Hvis du skal være en succesfuld iværksætter, skal du også ændre planen

Lokalavisen Nyborg

Her kan du stemme på de nominerede til Byens Bedste Nyborg 2021

Lokalavisen Nyborg

Tappenstregen dropper maden: Gratister løb med smagsprøverne

Lokalavisen Nyborg

Lokale indsjæle hyldet med priser: - Det hele startede som en skør idé, og i dag blev den om nogen til virkelighed

Lokalavisen Nyborg

Skide godt: Erik Ballings hædersplads indviet - igen

Lokalavisen Nyborg

Hvem åbner hurtigst en østers og sabler en champagne?

Lokalavisen Nyborg

En lang bustur afgjorde måske kampen: SUS Nyborg spillede i weekenden mod Sønderborg Håndbold

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Landets førende mølleekspert og Lille Mølle

Lokalavisen Nyborg

Spil disc golf og mød Danmarksmesteren i efterårsferien

Lokalavisen Nyborg

Lokalt opgør med både kampjubilæum og et nederlag

Lokalavisen Nyborg

Billardklubben modtager støtte efter en hård tid

Lokalavisen Nyborg

Innovation award 2021: Nyborg vil sætte pris på kreative unge

Lokalavisen Nyborg

Stor mangel på anlægsgartnere er en udfordring

Lokalavisen Nyborg

Friskrøget laks lige til døren: Familie starter røgeri i den gamle brugs i Ullerslev

Lokalavisen Nyborg

Røde, gule og blå hjerter i Nyborgs bybillede - men hvorfor?

Lokalavisen Nyborg

Træd ind i ny livsstilsbutik fyldt med hjemlig hygge: - Jeg er så langt fra en webshop, som man kan komme

Lokalavisen Nyborg

Et frosset fortidsminde: Oplev ny særudstilling på Borgmestergården

Lokalavisen Nyborg

Foredrag for pårørende til kræftpatienter

Lokalavisen Nyborg

Fra teenageværelset i Ullerslev til de store scener landet over: Jakob Thrane udkommer nu med sit første onemanshow

Annonce