Annonce
Lokalavisen Nyborg

Niels Høirup har sat dybe fodaftryk i det Nyborg, vi kender i dag: Nu fylder han 70 år

Ifølge Niels Høirup er en af fordelene ved pensionisttilværelsen, at der nu er rigelig med tid til at høre noget af al den musik, han selv har været med til at skabe, da han arbejdede i pladebranchen. Her sidder han i musikstuen i sin og kones hjem midt i Nyborg by. Foto: Matilde Lunding Kusk
Det er formentlig de færreste af os, der kan skimme ned over et så omfattende og farverigt CV som Niels Høirup. Nu fylder han 70 år.

Nyborg: Da Niels Høirup flyttede til München i 1993, blev han spurgt om, om han var glad for at være dansker.

I dag giver han nogenlunde samme svar, når han bliver spurgt om, om han er stolt af sine bedrifter i Nyborg.

- Jeg er ikke stolt, men mere bare lykkelig.

Annonce

Efter at have arbejdet udenlands i flere år rejste Niels Høirup tilbage til Danmark - og Nyborg - for omkring 20 år siden. Nyborg er ifølge hans eget udsagn hans andet barndomshjem.

Niels Høirup har markeret sig i den lokale debat og bylivet i Nyborg gennem en lang årrække, hvor han har haft flere formands- og bestyrelsesposter.

Han har blandt andet været medlem af Nyborg Slotskoncerters bestyrelse, næstformand i By & Land, næstformand i Fonden for Nyborg Fæstning, medlem og senere formand for Nyborg turistforening samt formand for Bureauet Nyborg.

Søndag den 9. januar runder Niels Høirup et skarpt hjørne - nemlig de 70 år.

- Jeg kan glæde mig over, at have haft et ualmindeligt rigt og ikke mindst afvekslende liv - fyldt med store oplevelser. Mit liv har været opdelt i flere forskellige kapitler - pædagogik, interessepolitik, musik samt skribent- og illustrationsvirksomhed. Så jeg kan dårligt tillade mig at bede om mere, fortæller han.

Den store dag skal fejres sammen med familie og gode venner, hvor gæsterne både skal være med til at fejre Niels Høirups 70 år og ikke mindst hans kone Birgitte Høirups 70 år. Der er blot få måneder mellem de to.

Blå bog

Niels Høirup, født 9. januar 1952. Gift med Birgitte Høirup. Parret har døtrene Gry og Liv.

Cand.phil. i nordisk sprog og litteratur fra Odense Universitet.

1985 ansat på pladeselskabet CBS i København med ansvar for klassisk og jazz.

1993 produktudviklingschef ved pladeselskabet BMG, München, Tyskland.

Fra 2002 diverse freelance- og projektansættelser.

Har en årrække været aktiv i Nyborg på flere forskellige fronter.

Er en glimrende grafiker og har fremstillet en række historiske kort over Nyborg, der er udgivet som bog.

Den røde tråd

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Niels Høirup skulle få en lang og yderst givende tid med klassisk musik på internationalt niveau - med hele verden som sin arbejdsplads.

Men sådan gik mange år med ansættelse hos flere store pladeselskaber i ind- og udland.

- At vende tilbage til Danmark og Nyborg og mine aktiviteter her var en glimrende forsættelse, men også fornyelse, uddyber han.

Ud over sin medvirken i en lange række bestyrelses- og formandsposter i Nyborg, kastede Niels Høirup sig over at arbejde med grafisk design, som han har benyttet til at skabe optegninger af Nyborg.

- Når alt skal gøres op, er det, jeg er mest glad for, nok mine optegninger af Nyborg gennem tiderne, fortæller han.

Ud over at have udgivet en bog om Nyborg fortalt i kort, så arbejder han lige nu på en bog om den fynske købstad Rudkøbing.

Og alle de steder, hvor Niels Høirup har sat sine aftryk i Nyborg, har én ting tilfælles.

- Der har nemlig været en rød tråd i det hele: at skabe aktiviteter i vor fine lille by samt sørge for at bevare, hvad bevares bør.

Niels Høirup har været gift med sin kone, Birgitte Høirup, siden 1978. Sammen har de deres to voksne døtre Gry og Liv. Foto: Matilde Lunding Kusk
Annonce

Ro og balance

Selvom Niels Høirup i dag er pensioneret, er tid ikke noget, der er tilovers.

- Uha, jeg har sandelig mere end nok at få tiden til at gå med. Jeg tegner og skriver meget, jeg læser meget og så har jeg jo fra min tid i musikken en frygtelig masse, jeg kan høre – og høre igen. Så jeg er overhovedet ikke bekymret for at få tiden til at gå. Tværtimod, hvis jeg har – eller får – noget problem, så er det nok at få tid nok, fortæller han.

- Hvis man ikke lytter, kan man ikke lære, og hvis man ikke lærer, kan man ikke lære fra sig. Så enkelt er det egentlig, tilføjer han.

At ende med at gå i stå ville være noget af det værste, Niels Høirup kunne forestille sig.

- Jeg ser frem til fortsat at lære nyt, at blive stillet overfor nye udfordringer, ligesom jeg har kunnet gøre hele mit hidtidige liv.

- Samtidig ser jeg frem til at leve i ro og balance. Ikke mindst de seneste års sygdom har lært mig, at det er det vigtigste i tilværelsen. Der er næsten ikke grænser for, hvad man kan, hvis man lever i ro og sjælelig balance, så det ser jeg frem til, afslutter han.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Kulturlivet er klar til dåd: Men regeringens sene meldinger tog dem på sengen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Lokalavisen Nyborg

En musical til Det Ny Teater og ny EP på gaden: Lokal musiker flyttede fra København til Aunslev - og udgiver nu egen musik fra hjemmestudiet

Lokalavisen Nyborg

Lundes liv i musik: Det begyndte med Benny Goodman

Lokalavisen Nyborg

Nyt parti åbner kontor i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Sådan holder du dit nytårsforsæt

Lokalavisen Nyborg

Før og nu: Hvorfor er der en buste af borgmester Ludvig Hansen ved Nyborg Bibliotek?

Lokalavisen Nyborg

Musikklub tog hul på ny sæson fyldt med overraskelser

Annonce