Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nossedolk og polearm: Flæskesteg og vandmelon fik tæsk med våben fra middelalderen

Den store polearm gjorde det hurtigt af med vandmelonen, og flere i publikum fik at føle, hvor meget sådan en vandmelon kan sprede sig, når den får et ordentligt slag. Foto: Mike Andersen.
Børn i sommerhumør ellevilde med levende demonstration af gamle våben.

Nyborg: - Han har våben med!

Sådan råbte et af et halvt hundrede børn forsamlet i Slaraffenland på Bastionen i Nyborg. Her ventede museumsinspektør Nicolai Knudsen spændt på en lille scene.

Og han var godt forberedt, bevæbnet til tænderne med et bastardsvær, en zweihänder og en polearm. Våben, der var skarpe og klar til kamp.

Annonce

Heldigvis var det en vandmelon og en flæskesteg - og ikke en levende fjende - middelaldervåbnene skulle bruges på.

Nicolai Knudsen startede ud med at fortælle om forskellige kampstile, som soldaterne for flere hundrede år siden benyttede sig af: Den elegante italienske stil og den brutale og direkte tyske stil.

Og børnene var meget optagede af sværdet i museumsinspektørens hånd. Deres øjne fulgte hver en bevægelse.

- Det er super sjovt at formidle historien og så virkeliggøre den. Det er en rus at se børnenes respons, fastslog Nikolaj Knudsen.

Våbnene prøves af

Det første sværd, han viste frem, var et bastardsvær.

Han bad om en frivillig, og næsten alle havde med det samme hånden i vejret.

Den udvalgte, Christian på 10 år, fik et træningssværd i hånden. Og så gik lektionen ellers i gang.

Christian på 10 år blev instrueret i at parere med sværdet for derefter selv at slå til mod fjenden. Foto: Mike Andersen.

Han skulle først lære at slå efter skulderen. Derefter at parere et slag fra sværdet. Pareringen blev efterfulgt af et skridt til siden og en bevægelse med sværdet ind mod Nicolaj Knudsens hals.

- Det var faktisk sjovt at stå med sværdet. Jeg kunne bedst lide det store sværd. Jeg vidste ikke helt, hvad der ville komme, men det var sjovt at prøve, mente Christian efter lektionen i håndtering af middelaldervåben.

- Stort set alle bar kniv i middelalderen. Unge, gamle, drenge og piger, fortalte Nikolai Knudsen, mens han holdt hånden på siden af hoften.

Han viste sin egen kniv frem, og spurgte publikum, hvad de syntes, den ligner.

- En køkkenkniv, sagde en pige.

- En tissemand, råbte en dreng, mens resten af børnene brød ud i latter.

Men det var det rigtige svar. Kniven hedder nemlig en nossedolk, forklarede Nikolai Knudsen.

Og så hev han endnu et sværd frem. En zweihänder. Et stort og langt sværd, der blev brugt i det 16. århundrede.

Spændingen kunne næsten mærkes i luften, mens en flæskesteg blev lagt til rette. Nikolaj Knudsen gav den flere slag med sværdet, og delte den først i to stykker. Så fire. Og til sidst seks.

Publikum klappede.

- Så er der flæskesteg, råbte en dreng, mens han med knyttede hænder begejstret rejste sig fra sin plads.

Museumsinspektør Nicolai Knudsen viser resterne af vandmelonen frem. Demonstrationen var både lærerig og sjov, og børnene var vilde indslaget fra Østfyns Museer. Foto: Mike Andersen.

Men det stoppede ikke der.

Vandmelonen stod stadig helt intakt og klar til det sidste våben - en stor polearm.

Børnene skreg og råbte. Det store våben var tydeligvis en favorit.

- Er I klar, spurgte Nikolaj Knudsen.

Og det var de.

Først blev siden af vandmelonen skrællet af med det store våben.

Derefter fik den et slag direkte oveni, så stykker af vandmelon spredte sig udover publikum og scenen.

- Igen! Igen!, skreg børnene.

Og så fik de sørgelige rester et sidste slag.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Åbent hus i Ørbæk Billard Klub

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ørbækker er ny klubpræsident for Rotary

Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Minna kunne ikke blive præst på grund af sin seksualitet: - Det var mit højeste ønske, men det kunne ikke lade sig gøre

Lokalavisen Nyborg

Sild er inde i en stime: Går som varmt brød

Lokalavisen Nyborg

Fra kaos til kunst

Lokalavisen Nyborg

Charlotte og Poul var tæt på krigen, men oplevede den ikke på tæt hånd: - Det var som 1001 nats eventyr

Lokalavisen Nyborg

Tre strygere og én fløjte

Lokalavisen Nyborg

Loppeguld greb om sig: Søren har åbnet ny genbrugsbutik

Lokalavisen Nyborg

Gammel hestevogn blev til blomsterbed: Farverne skal give Torvet liv igen

Lokalavisen Nyborg

Flotte tider til nyborgensiske svømmere

Lokalavisen Nyborg

Horehuset og Dirch Passers tip-tip-oldemor: Ullerslevs historie skal frem i lyset

Lokalavisen Nyborg

Otte sommeraktiviteter, du ikke må gå glip af

Lokalavisen Nyborg

Gin til ganen og vind i håret

Lokalavisen Nyborg

Stenvarder og Morten Korch idyl: Se ugens sommerfotos

Lokalavisen Nyborg

Middelalderen mødes i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Vi unge skal have plads til at dumme os

Lokalavisen Nyborg

Nyborgs store huse i høj kurs: Villaerne 'vokser'

Lokalavisen Nyborg

Kreativt værksted og børnetøj i ét: Hundeklemmen bliver en butik rigere

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Voldspil i skyggen af corona: - Intet er, som det plejer at være

Lokalavisen Nyborg

Jørgen fejrer 40 år i banken: - Titlen som morfar betyder mere end titlen som direktør

Lokalavisen Nyborg

Se den store udvikling Nyborg har gennemgået de seneste 50 år

Lokalavisen Nyborg

Besøg plantefarverens værksted

Lokalavisen Nyborg

Klumme: Frørup Mejeri før og nu

Annonce