Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nu skal der indstilles: Priser til lokal ildsjæle

Fra sidste års prisuddeling. Fra venstre ses Puk Quist Nielsen sammen med borgmester Kenneth Muhs. De øvrige på podiet er Kim Jørgensen fra Nyborg Bigband, Dorthe Juul fra FDF-spejderne, Kim Jørgensen fra billardklubben samt formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Erik Rosengaard. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce

Nyborg: Så er det nu, at foreningerne i Nyborg Kommune skal overveje hvem hos dem, der er ildsjæle, og som gør en forskel.

Vanen tro har Folkeoplysningsudvalget indkaldt foreningerne til at indstille kandidater til at modtage kommunens årlige idrætspris, musikpris, spejderpris og idébetonede pris. Sidstnævnte pris er for de foreninger, som ikke passer under de tre andre kategorier. Det kan for eksempel være hundeklubber, kegleklub med mere.

Alle foreninger skulle gerne have modtaget materiale direkte til indstillinger, men ellers findes skemaerne også her: https://www.nyborg.dk/da/Borger/KulturFritid/Uddeling-af-Priser-2020.

Der er deadline for indstillinger 3. februar, mens selve priserne uddeles på Bastionen torsdag 26. marts kl. 18.

Vinderne modtager typisk et diplom, blomster og 1500 kroner, hvis der er tale om enkeltpersoner. Er der tale om et vinderhold, gives der op til 3000 kroner, fortæller Lars G. Andersen, fritidskonsulent i Nyborg Kommune.

Sidste år modtog Puk Quist Nielsen fra Tårup Idrætsforening Årets Idrætspris. Årets Musikpris gik til Kim Jørgensen fra Nyborg Bigband, Årets Spejderpris gik til Dorthe Juul fra FDF Nyborg, mens Årets Idebetonede Pris gik til Kim Jørgensen fra Billardklubben Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce