Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ny butik: - Livet for kort til sort og hvid

Gitte Rydal ved disken i sin nye butik i Nørregade i Nyborg. Foto: Anette Hyllested
Gitte Rydahl, som er uddannet jurist, har åbnet ny butik i Nørregade - fyldt med ting, hun har samlet på i et halvt århundrede.
Annonce

Nyborg: Jo ældre, man er, jo mere nostalgisk er den tidsrejse, man kommer på, når man besøger Gitte Rydals nye butik i Nørregade 15. Den åbnede 22. februar, og den rummer noget af alt det, den 56-årige ejer har samlet på i et halvt århundrende. Det er ting fra hendes egen tid, men også fra "mormors".

Her er for eksempel sylteglas, runde loftlamper i marmorlook, 70'er-forklæder i brune og røde mønstre, barndommens orange sengetøj og svenske kludetæpper. Her er køkkengrej i træ, og porcelæn i glade farver, her er gamle guldrammer, broderede billeder, sirlige mellemværk, kulørte kjoler og meget andet.

- Jeg er stor fan af kvalitet - gode materialer, godt håndværk og godt design. Og det er det, jeg samler på, siger hun.

Hun er også inkarneret dekoratør. Elsker at lave sjove, farvekoordinerede og anderledes opstillinger med sine ting - både i hjemmet ved Såderup, hvor hun bor sammen med kunstner Niels Erik Skovballe - og i sin nye butik.

Butikken kan bedst beskrives som retro, vintage og det nye ord upcycling, som betyder opkvalificeret genbrug.

Det er med andre ord en bæredygtig butik, hvor eneste nyanskaffelse er nogle lys-skinner, der måtte hasteindkøbes i mangel af gammelt. Det huede hende ikke.

"Livet er for kort til sort og hvid. Der skal farver på tilværelsen."

Gitte Rydal

Annonce

Uddannet jurist

Gitte Rydal er uddannet jurist og arbejdede frem til 2017 for Udlændingestyrelsen i København. Mens hun pendlede, strikkede og hæklede hun, og mange af tingene er til salg i butikken: Sjaler, huer, handsker, trøjer m.m. Der er også håndarbejde, andre har lavet.

- Men jeg blev syg af stress og har brugt et par år på at overveje, hvad jeg så skulle lave. Det blev så butikken her, og jeg er blevet taget utrolig godt imod af begejstrede kunder, fortæller en glad Gitte Rydal, der ikke er helt ny som butiksindehaver. I 1990'erne havde hun en antikvitetsforretning i Odense.

Hun er født og opvokset i Vestjylland, student fra Midtfyns Gymnasium, og har siden slutningen af 1980'erne boet ved Såderup.

Man kan følge Gitte Rydal på instagram på@gemt_glemt_og_genfundet.

Et kig gennem den forreste del af butikken. Foto: Anette Hyllested
Retro-tøjet hænger i farveorden. Gitte Rydal er pertentlig med indretningen af sin nye butik. Foto: Anette Hyllested
Her er noget af det håndarbejde, Gitte Rydal selv har kreeret. Foto: Anette Hyllested
De svenske kludetæpper har Gitte Rydal købt i Sverige. Foto: Anette Hyllested
Sengetøj fra 1970'erne. Foto: Anette Hyllested
Et par håndledsvarmere i uld, Gitte Rydal har strikket. Foto: Anette Hyllested
Sylteglas til opstilling. Bemærk brillerne og saksen. Gitte Rydal kan godt lide at lave originale opstillinger. Foto: Anette Hyllested
Butikken set udefra. Foto: Anette Hyllested
Gitte Rydal. Foto: Anette Hyllested
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Mød Gud online

Annonce