Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ny butik skal skabe mere liv i lystbådehavnen

Den nye butik får navnet Kitt's og holder til i det tidligere marinecenter på lystbådehavnen i Nyborg. Med cirka to uger til åbningsdagen har indehaver Kitt Nielsen travlt med at indrette lokalerne. Foto: Kasper Riggelsen
44-årige Kitt Nielsen åbner inden længe butik med alt fra brugskunst til fiskeudstyr og "coffee to go" i Nyborg Marina.
Annonce

Nyborg: Lystbådehavnen i Nyborg er inde i en rivende udvikling. Ny legeplads, nye klubhuse og - inden længe - et helt nyt udendørs bassin med opvarmet vand.

Alligevel er det som om, der mangler noget. Det var i hvert fald det indtryk, som 44-årige Kitt Nielsen fra Kerteminde fik efter at have besøgt stedet.

Og dermed var ideen til en ny butik på lystbådehavnen skabt. Kitt's har første åbningsdag den 12. april og vil have åbent alle ugens syv dage mellem klokken 10 og 19.

Her vil man kunne købe alt fra fiskeudstyr, brugskunst og møbler til is, specialøl og "coffee to go". Det sidste kan i øvrigt bestilles digitalt, så kaffen brygges er klar til et bestemt tidspunkt.

Der vil også være mulighed for at sidde ned og nyde kaffen i et tilstødende lokale, og om sommeren har den nye indehaver planer om at arrangere koncerter bag butikken, ligesom der vil blive grillet pølser og solgt is ude foran.

Kitt Nielsen har arbejder som selvstændig i mange år indenfor tekstilbranchen, men det er første gang hun åbner en butik. Hun er helt klar over, at der er mest aktivitet på lystbådehavnen i sommerperioden. Men det er ambitionen at holde dampen oppe hen over vinteren.

Det skal blandt andet ske gennem forskellige events. På forhånd har hun blandt andet lavet aftale om, at lokalet kan bruges til yoga-undervisning uden for den normale åbningstid, og flere ting kan komme til, for eksempel foredrag, fortæller Kitt Nielsen, der har ansat to personer til at hjælpe til i den nye butik.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce