Annonce
Lokalavisen Nyborg

Ny mand ved roret siden nytår: - Det er megafedt at få den pris, fordi det viser, at vi gør det rigtige

Axel Pedersen El vandt i kategorien Håndværker til Byens Bedste Nyborg 2021. Thomas Nielsen overtog firmaet efter Peter Pedersen den 1. januar i år. Foto: Louise Holmgaard Nielsen
Thomas Nielsen overtog Axel Pedersen El den 1. januar 2021, og det sidste halvandet år har virksomheden været på en rejse.

Nyborg: I 2019 købte Thomas Nielsen sig ind i virksomheden Axel Pedersen El, og i løbet af 10 år skulle et generationsskifte langsomt køres i stilling, så Thomas Nielsen skulle overtage efter Peter Pedersen, Axel Pedersens søn.

Men skæbnen havde andre planer, og det seneste stykke tid har virksomheden været på en stor rejse.

- I 2008 var det Peter, Axel Pedersens søn, der overtog, og så købte jeg mig ind i 2019, hvor vi stille og roligt startede et generationsskifte, som skulle have taget 10 år. Så sidste år den 19. maj sendte vi Peter hjem, og sygemeldte ham. Vi troede, det var stress, fordi han var virkelig ved siden af sig selv. Det var ikke bare stress. Først troede de, han havde fået en blodprop eller hjerneblødning, men i efteråret fik han konstateret Alzheimers i en alder af 54 år. Så vi skulle have speedet det hele op, og så fra nytår købte jeg resten af firmaet, fortæller Thomas Nielsen.

Annonce

Derfor betyder en pris som Byens Bedste Håndværker da også ekstra meget.

- Det er megafedt at få den pris, fordi det viser, at vi gør det rigtige. Jeg har skubbet firmaet i en lidt anden retning og forsøgt at modernisere nogle ting, som jeg synes er en forbedring. Det viser bare, at det ikke er helt forkert, det vi gør. Det er også en kæmpe ros til alle de ansatte, siger en stolt ejer.

Mange timers arbejde

Det ekstra ansvar har da også givet flere timer på arbejdskontoen, og at overtage et firma som Axel Pedersens El har også krævet sit af den nye ejer.

- Det har været halvandet hårde år, og oveni har der været corona og kæmpe travlhed. På den måde har der været tryk på, fortæller Thomas Nielsen, som også har fået hjælp fra sin overmontør Marck Vesterskov Tornvig.

Jeg synes jo, det er sjovt at gøre det så godt, vi kan. Når vi er på arbejde, kan vi lige så godt få det bedste ud af det, og så er det bare sjovere at være en del af en succes end en fiasko.

Thomas Nielsen, ejer, Axel Pedersen El

Siden 2019 har virksomheden da også haft overskud i regnskabet, og for regnskabsåret 2020/2021 kunne de fremvise et overskud, der er vokset fra 1,1 millioner til 1,4 millioner før skat.

Thomas Nielsen fortæller, at det ikke er fordi, priserne er steget hos dem. De har fulgt den almindelig inflation, men de har ændret væsentligt på driften.

- Jeg synes jo, det er sjovt at gøre det så godt, vi kan. Når vi er på arbejde, kan vi lige så godt få det bedste ud af det, og så er det bare sjovere at være en del af en succes end en fiasko, siger Thomas Nielsen.

Annonce

Ligger til familien

At blive selvstændig kommer heller ikke fra fremmede. Selvom det ikke altid lå i kortene, at Thomas Nielsen skulle eje et el-firma, så er han vokset op med en far, der var selvstændig.

- Jeg har altid været driftig, der skulle altid ske noget. Min far var selvstændig i mange år, så det er ikke noget, der ligger mig fjernt. Jeg har set fordele og ulemper. Et eller andet sted har det nok altid ligget der, fortæller han og uddyber:

- Jeg har altid gerne ville have det maksimale ud af det, hvad end det var, jeg lavede.

Thomas Nielsen har en studentereksamen fra HTX og tog siden en ledertrainee indenfor detailbranchen, men da han fik job som afdelingsleder i den tidligere Kvickly i Rosengårdscenteret i Odense fandt han ud af, at det ikke var ham og valgte i stedet at uddanne sig til elektriker.

De sidste ni måneder af sin læretid gjorde han færdig hos Axel Pedersen El.

- Så jeg har været det hele igennem. Fra lærling, svend, overmontør og nu mester, så jeg kender firmaet, siger Thomas Nielsen med et smil.

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Værsgo: 100.000 kroner til gode Danehof-idéer

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Store mængder regn forsinker byggeri af omstridt præstegård: - Vi tager ikke nogen chancer, når det handler om skimmelsvamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

700 frivillige til Tour de France i Nyborg: Alle har mulighed for at være med

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Større end nogensinde: Danehof sætter alle sejl til

Lokalavisen Nyborg

Fem fyraftener med brandvarm historie

Lokalavisen Nyborg

Gratis tilbud om hjælp til matematik: Ny matematikcafé åbner på Nyborg Gymnasium

Lokalavisen Nyborg

Arne og Lotte Nielsen flyttede til Tårup for over 50 år siden: - Når der er noget, der går godt, så tiltrækker det

Lokalavisen Nyborg

Nu afvikles Nytårskoncerten endelig - men kun for 500 personer

Lokalavisen Nyborg

Bager Gertz har fået en overhaling: Hyggebelysning og træpaneler skal fremme caféstemningen

Lokalavisen Nyborg

Landporten næsten så god som ny

Lokalavisen Nyborg

Friskole får 1,3 millioner kroner: Nyt aktivitetshus skal skabe liv i lille landsby

Annonce