Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg øger forspringet i Liga2

U16 Liga2. Arkivfoto: Henrik Gaunsbæk
Den lange køretur hjem fra Herning på en sen hverdagsaften blev pludselig lidt sjovere for Nyborgs hårdt kæmpende drenge.
Annonce

Nyborg/Herning: Onsdag den 7. oktober gæstede Nyborgs drenge Herning i en sen aftenkamp i det midtjyske. Der var på forhånd lagt i ovnen til en topkamp og en såkaldt seks-points kamp.

Nyborg starter godt ud med flot spil, vinder de fleste nærkampe og styrer bolden fint rundt i forsvar og på midtbane. Med tålmodigt spil og fine opspil lykkes det langt inde i første halvleg at bringe Nyborg i front på mål af Oskar Bergholdt-Damgaard.

Anden halvleg bølger lidt mere frem og tilbage med flere fine chancer til Nyborg og enkelte farlige chancer til Herning, som et stærkt spillende forsvar dog tager sig af.

De enkelte gange, hvor Hernings angribere slipper igennem, klarer Anton Jepsen målet for Nyborg – heraf en klasse redning helt ude ved stolpen, som mange havde set gå ind i kassen. Herning Fremads trænere jublede nærmest på forhånd, mens Nyborgs trænerbænks hjerter et kort sekund gik i stå – indtil Anton fik reddet bolden - en redning der fik anerkendende kommentarer fra Hernings trænere.

Mod slutningen af kampen laver Nyborg en del unødvendige fejl og nærmest spiller modstandernes angribere helt fri på midtbanen eller foran mål, men Nyborg får i denne fase af kampen til rodet reddet stormen af. I kampens døende minutter lukker Aske Fredslund Aagesen kampen til 0-2 på en flot kontra og et perfekt lagt indlæg fra højre kant af Marcus Koch-Poulsen.

I weekendens kampe flaskede det sig yderligere positivt for Nyborgs U16, da holdets nærmeste forfølgere alle satte point til. Nyborg ligger dermed alene i spidsen med 23 point og ni kampe, med nærmeste forfølger på 18 point og til med efter 10 kampe. Der er dermed kun fem kampe tilbage, og det vil i fald og såfremt, at Nyborg holder kadencen være første gang i klubbens historie, at hold kvalificerer sig til landets fineste og øverste række for bredde klubber.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Show med kendte viser

Annonce