Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg på glatis: "Den er god nok, se! Vandet er stift!"

Det er ikke så svært, når man først får det lært. Men første gang kan man godt have brug for en hjælpende hånd på skøjtebanen. Foto: Carsten Olsen
Voldgraven ved Kongens Bastionsvej blev et tilløbsstykke i weekenden.
Annonce

Nyborg: Høj sol over Nyborg, blå himmel, frostvejr og så godt som ingen vind.

Jo, det var en dag, der var som skabt til skøjteløb under åben himmel.

Og eftersom isen var rigelig tyk, var det da også lige netop det, Nyborg Kommune lørdag formiddag kunne give grønt lys til på voldgraven.

Det er otte år siden, der sidst var adgang til naturens egen skøjtebane ved Kongens Bastionsvej.

Der var da også en del blandt de mange, der nød den første dag på isen, som lige skulle finde formen igen.

Og blandt de alleryngste var der tydeligvis nogle, som havde det lidt ligesom Stampe, der i Disneys klassiske tegnefilm "Bambi udbryder et:

"Den er god nok, se! Vandet er stift!".

Vandet på Kamgraven - som voldgraven ved Kongens Bastionsvej hedder - var i øvrigt ikke det eneste vand i byen, der efter en periode med frost døgnet rundt var helt stift.

Der var også is på vandet de fleste andre steder i voldgraven, ligesom vandet i Vesterhavnen også var begyndt at fryse godt til.

Vandet i den gamle trafikhavn i Nyborg er også ved at fryse godt til. Foto: Carsten Olsen

Men Kamgraven var indtil videre det eneste sted, hvor det var tilladt at gå ud på isen.

Og der kunne vanke bøder, hvis man trodsede de "Færdsel på isen forbudt"-skilte, der mange andre steder advarede om faren ved at bevæge sig ud på for tynd is.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce