Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg-restaurant vinder pris

Patrick Lieffroy og hans folk på Restaurant Lieffroy har fået endnu en pris. Spiseguiden White Guide har kåret restauranten i kategorien: "Årets smag for skillingen". Arkivfoto: Yilmaz Polat.
Spiseguide har udråbt Lieffroy som "Årets Smag for skillingen".
Annonce

Nyborg: Omverdenen har for alvor fået øjnene op for de nyborgensiske restauranter. Senest er Lieffroy med adresse ved Storebælt blevet kåret som "Årets smag for skillingen".

Bag kåringen står spiseguiden White Guide, der fejrede sig selv og landets bedste restauranter ved et stort arrangement i Kødbyen tidligere på ugen.

Her blev Alchemist udråbt til årets restaurant tæt efterfulgt af Noma og Koks.

Men det blev altså Lieffroy, der løb med prisen som den restaurant, som "præsterer at servere mad, matche drikkevarer, yde service og værtskab samt skabe stemning og miljø på højeste niveau til en pris, hvor alle kan være med".

Om restauranten skriver White Guide desuden: "Lieffroy gør drømmen om meget mere for mindre til virkelighed. Et gennemført sympatisk sted med rødglødende smæk for skillingen. Vi tør slet ikke gøre mere reklame for Lieffroy, for så bliver det bare så populært, at de bliver nødsaget til at sætte priserne op".

I weekenden var en anden nyborgensisk restaurant, Restaurant Hesselet, vært ved den danske spiseguides årlige prisfest. Her var Andreas Lønberg Svendsson fra Lieffroy nomineret i kategorien "årets souschef". Han måtte dog se sig slået på målstregen af Mikkel Barth fra restaurant Pasfall i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce