Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg Teaterforening inviterer til "Nabokrig" i Kino Vino

Pr-foto
Farshad Kholgi spiller alle roller i komedien "Nabokrig", som Teaterforeningen Nyborg viser i samarbejde med Kino Vino
Annonce

Nyborg: Februar bliver en ekstra aktiv måned for Nyborg Teaterforening. For ikke nok med, at foreningen har arrangeret, at Folketeatrets version af "Skatteøen" kommer til Bastionen i Nyborg 14. februar. Teaterglade kan også se frem til en komedie i årets anden måned.

1. februar kan man man opleve komedien "Nabokrig" i Kino Vino.

Forestillingen har energiske Farshad Kholghi i alle rollerne. Farshad Kholghi er skuepiller, komiker og foredragsholder og har medvirket i en lang række teaterstykker, revyer, film og TV-serier. Her på Østfyn er han nok særlig kendt for sin medvirken i Kerteminderevyen, hvor han blandt andet har kastet sig ud i sprogforbistringer og sjove dialekter.

I "Nabokrig" jonglerer han med arketyper fra danskerne hverdag i en blanding af humor og alvor. Stykket handler om den pensionerede skoleleder, Svend, og hans hustru, Irene, der har boet i deres rækkehus på en blind vej i over 30 år. En dag flytter den alternative behandler, Ib, og hans clairvoyante kone, Zana (tidligere Trine), samt hunden Charlie, ind i huset ved siden af.

Naboskabet går ikke godt,og i kampens hede ulmer hævntørsten. Ifølge handlingsbeskrivelsen eskalerer nabokrigen så meget, at den får den israelsk/arabiske konflikt til at virke som et hyggeligt afsnit af "Den store bagedyst".

Komedien ledsages af nykomponeret underlægningsmusik.

Man kan læse mere om både "Nabokrig" og "Skatteøen" på nyborgteater.dk, og billetter kan købes via billetten.dk eller gennem Visit Nyborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce