Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg Ungdomsråd: De unge skal tage ansvar

Nyborg Ungdomsråd vil have de unge til at tage ansvar. Illustration: Ida Mie Cordua Sørensen
Nyborg Ungdomsråd har lavet en kampagne, der skal få de unge til at tage ansvar.
Annonce

Nyborg Ungdomsråd og fælleselevrådet i Nyborg har fået en opgave - Vi skal have løst et problem.

Problemet er, at smittetallet blandt unge i Nyborg Kommune er højt, alt for højt. Så nu skal vi ud for at vise, at vi har tjek på det her, så det ikke hele tiden er os unge, der får skylden for at tage for let på retningslinjerne og være med til at hæve smittetrykket.

Løsningen? Det er jo selvfølgelig en kampagne. Vi tror på at ung til ung kommunikation virker langt bedre end en løftet pegefinger fra ”de voksne”.

Nyborgs unge mellem 11 og 20 år er desværre alt for højt repræsenteret i statistikken for smittede i kommunen. Derfor er vi gået sammen for at vende smittetallet. Vi deler kampagnen i to - en for grundskolen, som fælleselevrådet står for, og en for unge der har forladt grundskolen som vi i Ungdomsrådet står for.

Kampagnerne deler hastagget #JegErUngOgTarAnsvar, og ellers bliver det to meget forskellige kampagner, da vi har forskellige målgrupper, som kræver forskellige tiltag.

Vi har dog en fælles udfordring til dig!

Del et billede af noget, som du glæder dig til at kunne gøre igen, når corona en dag er overstået, på de sociale medier, tag tre af dine venner og udfordr dem til at gøre det samme. Husk at bruge hastagget #JegErUngOgTarAnsvar.

Vi har valgt at genbruge vores logo fra vores klimakampagne. Den er blevet tilpasset den nye kampagne, og nu vil vi ud med et nyt budskab. Nemlig at #MundbindIsImportant. Vi skal hjælpe hinanden med at huske på at bruge mundbind og holde afstand. Det er fair nok, at man er ved at være træt, men vi må alle hjælpes ad og tage ansvar.

Vi vil tage ud på skoler med kampagnen og møde ungdommen, hvor de er. For os er det vigtigt, at unge ved, at det her ikke er en løftet pegefinger men en opfordring fra andre unge.

Har du en gode ide til et tiltag, som vi kunne bruge i kampagnen? Så tag fat i os! Vi vil selv ud og lave en hyggelig lille satire-sang med en sjov musikvideo til for at tage det hele lidt med et grin - det gør det hele meget nemmere.

Det skal ikke være dybt seriøst det hele, det er alt for kedeligt. Vi vil have gang i den og have det lidt sjovt, mens vi husker at passe på hinanden. Vi tror på, at det er den bedste måde at få ungdommen med.

Vi er i gang med at få produceret mundbindsholdere, så du kan opbevare dit mundbind på en hygiejnisk måde, så det ikke bare ender i bunden af tasken og bliver snavset og ubrugeligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Nytårskoncert aflyst

Lokalavisen Nyborg

Hækl Ærøske badehuse

Annonce