Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborgenserne står sammen mod coronavirus

Nanna Bille Adamsen er selv tilflytter til Nyborg. Foto: Kasper Riggelsen
Nanna Bille Adamsen fra Nyborg har taget initiativ til en ny selvhjælpsgruppe, der skal træde til, hvis det offentlige ikke kan løfte hele opgaven selv.
Annonce

Nyborg: Mens antallet af corona-smittede stiger, stiger nu også medlemstallet i den lokale selvhjælpsgruppe ”Coronavirus – borgergruppen i Nyborg” på Facebook. En gruppe, der skal træde til for de borgere, der har brug for hjælp.

Stifteren af gruppen, Nanna Bille Adamsen, er selv tilflytter til Nyborg. Det havde en betydning, da selvhjælpsgruppen blev til – hun kender nemlig godt behovet for at kunne holde sig orienteret om familiemedlemmer, der bor udenbys.

- Selvhjælpsgruppen er opstået, så man kan holde øje med hinanden og hjælpe til, hvis behovet er der. Bor man eksempelvis udenbys og har familie i Nyborg, kan man melde sig ind i gruppen og opfordre andre til at hjælpe ens familie. Og desuden kan man hjælpe til med at handle ind for de ældre, der er i risikogruppen for coronavirussen, siger hun.

Selvhjælpsgruppen skal dog ikke ses som et alternativ til de offentlige tilbud.

Gruppen er nemlig udelukkende opstået som supplement i tilfælde af, at det offentlige ikke kan bære hele opgaven selv, hvis endnu flere skulle blive smittet med coronavirussen.

- Vi er meget opmærksomme på, at folk skal søge offentlig hjælp og linker også til Nyborg Kommunes hjemmeside. Vi skal ikke lave noget uafhængigt af Nyborg Kommune, og det er noget, vi allerede tænker over nu, forklarer Nanna Bille Adamsen.

Om den nye borgergruppe

”Coronavirus – borgergruppen i Nyborg” er en åben gruppe på Facebook, hvor man kan søge hen, hvis man vil hjælpe eller selv har brug for hjælp under corona-pandemien.

Hovedsageligt kan man få hjælp til indkøb af dagligvarer. Derudover er gruppen også oprettet, så man kan opfordre til at holde øje med nyborgensisk familie, hvis man selv bor udenbys.

Når man melder sig ind i gruppen, oplyser man navn samt gadenavn. Det bliver sat i system, så de, der bor tæt på hinanden, hurtigt kan hjælpe til.

Annonce

Stor interesse

Et af gruppens nye medlemmer er førtidspensionist Yvonne Bente Roed Milé fra Nyborg, der bruger gruppen til at hjælpe til, når behovet er der.

- Jeg er selv førtidspensionist og har tiden til at hjælpe. Når jeg selv har haft brug for hjælp, så har jeg fået den. Derfor har jeg tænkt, at jeg også gerne vil hjælpe andre. Det er godt at vide, at hvis der er nogen, der har brug for hjælp, så kan man gå ind i gruppen og hjælpe til, siger Yvonne Bente Roed Milé, der blandt andet har været ude at handle ind for en familie i karantæne.

En anden nyborgenser, der værdsætter det nye tiltag, er Heidi Rosenfeldt. Med en uddannelse som SOSU-hjælper vil hun også gerne selv hjælpe til.

- Jeg er sund og rask, så jeg kan sagtens være med til at gøre en forskel. Men det giver mig også en følelse af tryghed. Det er betryggende at vide, at man også selv kan få hjælp, hvis man behøver den, fortæller hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce