Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborgs drenge høster sæsonens første point

U19 drengene fik deres første point i denne sæson. Foto: Claus Trentel
Et reddet straffespark sikrer Nyborgs drenge deres første point.
Annonce

Nyborg: Endelig lykkedes det for Nyborgs U19 drenge at høste sæsonens første point. Men det, der aldrig mangler, er energi og indsats til træning samt en utrættelig opbakning på sidelinjen anført af Nyborg Ultraz.

Med lovende takter i flere kampe og den stærke support fra sidelinjen var det blot et spørgsmål om tid, førend det hele ville gå op i en højere enhed.

Den dag, det skulle ske, var onsdag aften i Nyborg Idrætspark, hvor holdet tog imod et stærkt Oure-mandskab, som havde vundet den første kamp hjemme med 3-0.

Oure starter generelt ud i et hæsblæsende tempo med hurtige kombinationer, meget bevægelse og konstante sideskift. Dette var også tilfældet onsdag aften i de første 25-30 minutter, hvor Oure var mest på bolden.

Nyborg får dog lidt bedre fat og også skabt enkelte chancer, men kommer desværre i undertal med et kvarter tilbage af halvlegen. Men trods undertal får Nyborg skabt et par omstillinger – og det er netop på en sådan, at Alfred Svop kommer fri i Oures felt og sparker bolden ind til 1-0.

Føringen holder til halvleg, og drengene begyndte at ane sæsonens første points. Oure kommer imidlertid blæsende ud igen, og har gennem anden halvleg det meste af overtaget. Oure får også scoret først, da de udligner midt i halvlegen, og presser yderligere på.

Nyborg bliver dog ved med at skabe farlige situationer på omstillinger og stærke enkeltmandspræstationer. Og godt syv minutter før tid snyder Holger Grymer elegant 3-4 Oure-spillere i et raid mod baglinien og får lagt bolden skråt bagud til Emil Dørup, som får den i kassen til 2-1.

Der skulle nu graves dybt efter de sidste kræfter. Kampen igennem havde et stærkt kæmpende forsvar og en hårdtarbejdende midtbane virkelig bakket flot op om hinanden. Derfor var det næsten ikke til at bære, da der i de døende minutter blev fløjtet for straffe til Oure, og Malthe Munck måtte indkassere sit andet gule kort og dermed rødt. Halfdan Nyrop stod en stort set fejlfri kamp med et hav af redninger og indgreb, der holdt Nyborg inde i kampen.

Derfor var det næsten symptomatisk, at Halfdan Nyrop krydrede sin kongepræstation med at gå til den rigtig side og redde straffesparket. Det resulterede i aftenens tredje kæmpe jubelscene både på og uden for banen. Nyborg drengene holder føringen kampen ud og sæsonens første tre point var en realitet.

Annonce
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Højtlæsning for voksne

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Musik på hjernen

Annonce