Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyt samarbejde om fysisk træning hos Vindinge BK

Vindinge Boldklub Fodbold har lavet et samarbejde med Casper Sohn Andersen, som ejer Funktionel Gym i Nyborg. Privatfoto
U12 og seniorspillerne hos Vindinge Boldklub får frem til sommerferien ekstra udfordringer til deres fysiske træning med hjælp fra Casper Sohn Andersen fra Funktionel Gym.

Vindinge: Hver torsdag frem til sommerferien samles U12 drengene og seniorspillerne i Vindinge Boldklub til fysisk træning udover holdenes ugentlige fodboldtræningspas.

Klubben har lavet et samarbejde med Casper Sohn Andersen, som er personlig træner og driver Funktionel Gym i Nyborg på 6. år. Udover nu at have Vindinge BK til fysisk træning har han også træninger sammen med 1. divisions håndboldklubben SUS Nyborg.

Træningen bliver med afsæt i skadesforebyggende træning, lette styrkeøvelser samt generelle bevægeligheds- og mobilitetsøvelser. Det er primært øvelser med spillernes egen kropsvægt, som er nemme at kopiere til egen træning.

Casper Sohn Andersen håber, at spillerne vil opleve en sjov og anderledes måde at lave træning på, hvor der blandt andet vil indgå spillekort, terninger og små lege.

- Jeg går meget op i, at træning er for alle, uanset hvilket niveau man er på. Det er vigtigt for mig, at de sportsfolk, jeg træner med, har en god bevægelighed, da det er de første skridt imod at undgå en masse overbelastningsskader og kunne udvikle sig som fodboldspiller, forklarer Casper Sohn Andersen på Facebooksiden Vindinge Boldklub Fodbold.

Den nye træning startede op lige efter påske torsdag i uge 14.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Tappenstreg med smagsprøver

Annonce