Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyt stort nederlag til Tårups kvinder

Fodbold på græs.
Nederlaget blev fulgt op af afbud til opgøret i Middelfart
Annonce

Fodbold, Fyensserien, Kvinder Tårup IF-DSIO 1-7 (1-2) 1-0 Kaia Grubbe Hansen (12), 1-1 Mette Dau Køhler (37), 1-2 Natasha Sterup (45), 1-3 Mette Dau Køhler (51), 1-4 Mette Dau Køhler (67), 1-5 Mette Dau Køhler (72), 1-6 Ann-Sophie Jensen (78), 1-7 Mette Dau Køhler (89). Hjemmeholdet havde foreløbig tabt sæsonens to første hjemmekampe, og endda uden at score, så det var lidt af en forløsning, da Kaia Grubbe Hansen efter tolv minutter bragte Tårup i front efter flot forarbejde af Karoline Vestermann i tirsdagens hjemmekamp.

Målet blev fulgt op af yderligere et par chancer, men uden held, mens udeholdet kom længere frem på banen, og efter et par muligheder udlignede små ti minutter før pausen på en løs bold i det lille felt. Helt galt gik det for hjemmeholdet, da DSIO i halvlegens sidste sekvens headede et hjørnespark i mål.

Efter pausen blev forskellen på de to hold tydeligere, og hjemmeholdet indkasserede endnu et nederlag. - Vi får en god start, hvor vi bør score mindst et mål mere, og desværre taber vi lidt gejst ved udligningen. Deres førings mål før pausen slår hårdt, og selv om vi kommer ok ud efter pausen, falder vi sammen, da de scorer, men vi er ramt på ressourcerne, så vi har desværre ikke mere at skyde med, sagde holdets træner, Nikolaj Bak Kristensen, efter nederlaget. At holdet er udfordret på ressourcerne blev der sat en tyk streg under, da holdet måtte melde afbud til den følgende kamp, der skulle have været afviklet lørdag i Middelfart. Næste kamp for det hårdtprøvede hold er onsdag, hvor den udsatte kamp mod Oure FA skal afvikles. (JOSC)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Ballet i Landporten

Lokalavisen Nyborg

Magiske aftener i Nyborg

Lokalavisen Nyborg

Smuk aftentur

Lokalavisen Nyborg

Fotogene brumbasser

Annonce