Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyt trekløver klar til at kæle for kunderne på Restaurant Remisen

Trekløveret havde deres første rigtige arbejdsdag i forbindelse med åbningsreceptionen forleden. Fra venstre ses Daniel Larsen, Camilla Dahlmann Brandt og Andreas Møller, der alle er uddannede tjenere. Foto: Kasper Riggelsen
Det kendte par Rasmus Kirk og Kristina Hedegaard står i spidsen for den genåbnede restaurant på havnen. Men den daglige kontakt med Remisens gæster er lagt i hænderne på et ungt team, der er håndplukket til opgaven.

Nyborg: Lidt over 100 mennesker var inviteret med, da de nye forpagtere bag Remisen på havnen i Nyborg, Rasmus Kirk og Kristina Hedegaard, forleden markerede genåbningen af restauranten.

Det var samtidig første rigtige arbejdsdag for det nye trekløver, som skal kæle om kunderne - Dennis Larsen, Andreas Møller og Camilla Dahlmann Brandt - der alle er blevet håndplukket til opgaven.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det især er på det punkt, at vores branche generelt halter lidt. Det mangler simpelt hen dygtige tjenere. Derfor har det været vigtigt at finde de helt rigtige mennesker til jobbet.

Rasmus Kirk, kok

Faktisk havde 30-årige Dennis Larsen slet ikke søgt jobbet som barchef. Men han kom på andre tanker efter at fået tilbudt stillingen over en kop kaffe med Kristina Hedegaard, som han lærte at kende, da han uddannede sig til tjener.

Annonce
Dennis Larsen har altid været vild med drikkevarer, men med jobbet som barchef følger også en lang række andre opgaver. For eksempel er han ansvarlig for indkøb af varer til restauranten. Foto: Kasper Riggelsen

- I starten anede jeg ikke, hvad samtalen skulle handle om, andet end at hun havde et nyt projekt, som hun gerne ville drøfte med mig. På det tidspunkt havde jeg arbejdet fem år samme sted på et steakhouse i Odense, de tre sidste år som baransvarlig. Så det var ikke nogen nem beslutning, men jeg har altid haft et ønske om at være med til at starte noget nyt op, og det fik jeg muligheden for på Remisen.

- Samtidig har jeg altid været lidt af en nørd indenfor drikkevarer, og det at have et destilleri i baggården er et kæmpe plus. Det gør, at jeg kan udvikle mig indenfor det fag, som jeg brænder for, fordi jeg kan lære nye ting, forklarer han.

Drømmen

For 24-årige Andreas Møller er det et gensyn med Remisen, hvor han første gang blev ansat i 2019 og arbejdede som restaurantansvarlig frem til oktober 2021, hvor stedet lukkede ned.

Kirk Hedegaard er kendt for at lave og servere god mad. Det blev så rigeligt demonstreret ved åbningsreceptionen forleden. Foto: Kasper Riggelsen

- På det tidspunkt var der kun mig tilbage som tjener og så en køkkenchef, der var ramt af stress. Derfor valgte destilleriet at lukke restaurantdelen, og jeg fik i stedet arbejde på Hotel Nyborg Strand, hvor jeg også er udlært. Men jeg var så heldig at blive anbefalet til Rasmus og Kristina, der kontaktede mig.

- Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med á la carte og kontakten med gæsterne. Derfor gik jeg efter jobbet. Og så vil jeg virkelig gerne se Remisen blive til en af de bedste restauranter i Nyborg med masser af kunder hver aften. Det er drømmen, fortæller han.

Annonce

En kæmpe chance

En af de gæster, som Andreas Møller allerede har prøvet at servere for på Remisen under den tidligere ledelse, er 25-årige Camilla Dahlmann Brandt.

Camilla Dahlmann Brandt er både uddannet kok og tjener. Privat bor hun i Nr. Søby på Midtfyn. Foto: Kasper Riggelsen

Hun er oprindelig uddannet kok, men har siden taget en uddannelse som tjener.

Også hun er håndplukket til opgaven efter oprindelig at have søgt stillingen som overtjener på Restaurant Skovkanten i Odense, som også drives af Kirk Hedegaard.

- Men Kristina fik mig overbevist om, at mine kompetencer var til mere. Og selvom det ikke var planen fra begyndelsen, så ser jeg det som en kæmpe chance, ja nærmest "once in a lifetime", fordi jeg kan få lov til at bruge min viden på en helt anden måde, fortæller Camilla Dahlmann Brandt, der kommer fra en fast stilling på Munkebo Kro.

Selv lægger kok Rasmus Kirk ikke skjul på betydningen af at have et fast personale "på gulvet", som kan holde den faglige fane højt.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at det især er på det punkt, at vores branche generelt halter lidt. Der mangler simpelthen dygtige tjenere. Derfor har det været vigtigt at finde de helt rigtige mennesker til jobbet, siger han.

Rasmus Kirk og Kristina Hedegaard har tidligere stået bag Restaurant Teglværksgården i Nyborg, og sammen driver parret en cateringvirksomhed med adresse i Odense. Foto: Kasper Riggelsen
På Restaurant Remisen tilpasser man menuerne efter årstiden, så kokkene altid kan bruge friske, lokale råvarer. Foto: Kasper Riggelsen
Annonce
Lokalavisen Nyborg

Svag start for Nyborg i weekendens kamp

Annonce
Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede over Odense på udebane

Annonce
Lokalavisen Nyborg

En af Danmarks ældste biavlerforeninger: Ulrik startede sin biavler-rejse på grund af sin kone

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lokalavisen Nyborg

Margit og Benny vandt over kræften: Nu konkurrerer de ikke længere mod sygdommen, men mod hinanden i floorball

Lokalavisen Nyborg

Otte tips til at finde forsvundne forfædre

Lokalavisen Nyborg

Menneskeofringer og magiske skrubtudser: Østfyns Museer fortsætter jagten på de gode historier

Lokalavisen Nyborg

Grib cykelhjelmen og prøv mountainbike-ruten på Nyborg Vold: Efter cykelløb åbnes banen for alle

Lokalavisen Nyborg

Jens' kone fik en sjov idé, og pludselig stod Christian Prudhomme klar med pennen: Nu får hun en bonus

Lokalavisen Nyborg

Nyborg Bokseklub kæmper sig til to sølvmedaljer ved Jyske Mesterskaber

Lokalavisen Nyborg

Nyborg sejrede mod Krogsbølle i svær udekamp

Annonce