Annonce
Lokalavisen Nyborg

Og det siger booom booom: Nyborgs kanoner fyrer den af ved Vesterhavet

To af Nyborgs gamle kanoner er rejst til det vestjyske. Her skal de fyres af med cirka 35.000 gæster på sidelinjen under militærets "Åben Hede"-arrangement på søndag. - Kanonen rækker tre kilometer. Men vi skyder efter mål på 350 meter, siger salutkommandør Ole Olsen. Foto: Klaus Wind
To af Nyborg Volds gamle kanoner ledsaget af Nyborg Fæstnings Saluteringslav fyrer den for alvor af i det vestjyske. Det sker, når militæret inviterer til "Åben Hede" på Oksbøl Skydeterræn i weekenden.
Annonce

Nyborg: Den ene af de fire store 18-punds kanoner på Dronningens Bastion ved vandtårnet plus den mindre tre-punds kanon, der normalt peger ud over Slotssøen, er på vej til Vestjylland.

Onsdag blev de hejst op på en solid lastvogn og surret fast. For kort efter at rulle afsted med kursen mod Oksbøl og Vesterhavet.

Her er de to kanoner fra Nyborg Vold en del af programmet "Åben Hede", søndag 23. juni. På militærets øvelsesterræn er de for første gang udset til at fyre den af for omkring 35.000 gæster, som de seneste år har lagt vejen forbi "krigsskuepladsen" på Kallesmærsk Hede. Under kyndig bistand fra Nyborg Fæstnings Saluteringlav.

De historiske kanoner fra Dronningens Bastion i Nyborg har tidligere skudt med skarpt på militærets øvelsesterræn ved Oksbøl. Her i 2006. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen.
Annonce

Kanoner og jagerfly

Under Oksbøl Garnisons årlige arrangement har naboer og turister mulighed for at opleve et bredt udvalg af hærens moderne - men også historiske kampkøretøjer og materiel.

Her kommer Nyborgs historiske kanoner fra slutningen af 1700-tallet i slagkraftigt selskab med både F-16 jagerfly, Leopard-kampvogne, andre bæltekøretøjer samt en af flyvevåbnets helikoptere, der blandt andet skal løfte et hold faldskærmsspringere.

I alt bliver der i løbet af dagen fyret 650 stykker ammunition af.

Nyborg Fæstnings Saluteringslav tæller 10 mand i tro kopi af uniformer fra 1792. De er fremstillet i nøje samråd med Tøjhusmuseet og var anvendt af fæstningskompaniet i Nyborg helt frem til englænderkrigene først i 1800-tallet.

Nu gælder det skarpe skud på heden ved Vesterhavet, søndag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce