Når programmer som "Forsvundne Arvinger" bliver vist i TV, kan man hurtigt komme til at spekulere over, hvordan ens egen familiehistorie egentlig udspiller sig.
Måske er ens familiehistorie ikke helt, som man regner med. Det var i hvert fald tilfældet for Susanne Skov Nielsen, som udover at lære mere om sin mormors trange kår også fandt ud af, at hun havde en halvonkel, hun ikke anede eksisterede.
Er du også nysgerrig efter at finde ud af, om din familie gemmer på hemmeligheder, findes der forskellige måder, du kan begynde detektivarbejdet.
Inden du går i gang, er der forskellige ting, der er gode at have in mente. Skriv ned, hvad du allerede ved. Kontakt familiemedlemmer, som måske kan be- eller afkræfte dine informationer. Led i arkiverne efter informationer, som du er helt sikker på er rigtige. Det vil ofte lede til flere informationer. Tjek flere typer kilder sideløbende for eksempel kirkebøger og folketællinger, så du kan holde oplysningerne op mod hinanden. Så er der større chance for, at det er den rigtige person, du har fundet frem til.
Desuden er der masser af hjælp at hente på Rigsarkivets hjemmeside både i form af guides og direkte kontakt med eksperter.
Den følgende miniguide er fra DR, som har allieret sig med Michael Dupont fra Rigsarkivet og Charlotte S.H. Jensen fra Nationalmuseet.
1 De helt grundlæggende oplysninger
Hvis det eneste du har af information er et navn på din forfader, er det vigtigt at få mere information, som du kan arbejde videre med.
Det kan man blandt andet få i et af Rigsarkivets mange tilbud, Dansk Demografisk Database, hvor du kan søge i kirkebøger og folketællinger.
Start for eksempel med folketællingerne, hvor din slægt måske er registreret med navn, erhverv, fødested og civilstand.
Fra forsiden vælger du en "arkivalietype" under "Arkivarlieonline".
Du kan for eksempel vælge at se kirkebøger og herfra gå videre til bøgerne fra det sogn, hvor en forfader er døbt, konfirmeret, viet eller begravet.
2 En del af modstandsbevægelsen
Hvis du ved, at din mormor eller morfar var sabotør, kurer eller agent for modstandsbevægelsen, kan du lede efter dem på Modstandsdatabasen.
Her kan du søge blandt 65.000 personer, der har deltaget i modstandskampen under Anden Verdenskrig. Her kan du være heldig at finde en beskrivelse af vedkommende aktiviteter eller måske et foto fra vedkommendes tid i modstandsbevægelsen.
3 Hvis din tip-oldefar var sømand
Ved du for eksempel at dine forfædre har været sømand, er der flere gode websites, der kan hjælpe.
En af dem er skippere.dk. Her finder du alle, der har taget skipper- eller styrmandseksamen i perioden 1707-1839.
Hvis du for eksempel kender navnet på et skib, de har sejlet med, så findes der mange fotos hos M/S Museet for Søfart.
En anden af Øresundsprotokollerne, som er en registrering af hvert eneste skib og dets last, der sejlede gennem Øresund og forbi Helsingør fra 1400-tallet og frem til 1857.
4 Kom hertil som indvandrer
Hvis du ved, at din oldemor kom hertil fra Sverige eller indvandrede fra Tyskland, så kan du prøve at søge i de indvandrerhistoriske databaser hos Immigrantmuseet.
Her findes der blandt andet personer, som har fået dansk indfødsret mellem 1776 og 1960.
5 Emigrerede til Amerika
Ligesom Susanne Skov Nielsen fortæller, at hendes mormors søster flyttede til Amerika, så gjorde mange andre familier det samme.
Det Danske Udvandrerarkiv har breve, dokumenter, film og aviser, hvor man kan søge efter slægtninge i udvandrerprotokoller.
6 Slægtning i København
Hvis dine forfædre boede i København mellem 1890 og 1923, så er der stor chance for, at de står på Politiets Registerblade. Her kan du finde cirka 1,9 millioner københavnere fra perioden.
Politiet var dengang en slags folkeregister og noterede derfor københavnernes fødested, erhverv og bopæl.
Databasen drives af Københavns Stadsarkiv.
7 Information om forfædres død
Hvis du vil vide, hvordan din forfader døde, så er der også hjælp at finde her.
Dødsattester blev indført i 1829 i København og 1832 i resten af landet. Her blev der ved hvert dødsfald lavet en attest med angivelse af blandt andet dødsårsagen.
Man skal dog kende blandt andet lægedistrikt og dødsdato for at kunne finde den, man søger. Der er også god hjælp at finde på Dødsattester.dk.
8 Født i hemmelighed
Det var ikke helt unormalt, at et barn blev født i hemmelighed. Via Den Kgl. Pleje- og Fødselsstiftelses arkiv kan man se "udsætterprotokoller" over børn, der blev født hemmeligt og sat i pleje.
Fødselsstiftelsen blev oprindeligt oprettet for at undgå, at desperate mødre dræbte de nyfødte. Den gjorde, at kvinder kunne føde anonymt og samtidig få lægehjælp.
Man kan finde information om både barn, moder og plejefamilie.