Plads til at være sig selv

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold

- Jeg var overrasket over, at det kunne være sådan på en skole, for det havde jeg aldrig oplevet før. Det var en omvæltning og en helt anden verden at komme på VUC. Nu var der lige pludselig plads til, at man kunne være sig selv. Og det er godt nok. Alle mennesker er velkomne her.

Sådan siger 20-årige Louise Mikkelsen om hverdagen som hf-studerende på VUC i Nyborg. Og det er stort for den unge kvinde, som kommer ud af folkeskolen med en helt anden følelse i kroppen. Hun føler jeg træt, ked af det, frustreret og med egne ord faktisk enormt dum. Først i slutningen af 8. klasse bliver hun testet ordblind, så hun har i hele sin skoletid haft en følelse af ikke at være god nok.

- Jeg fik 02 i dansk i 9. klasse, og på VUC ligger jeg på 10 og 12. For nu bliver jeg set og får hjælp, når jeg beder om det. Jeg har så gode lærere, og der er mange andre ordblinde her på skolen, så lærerne ved, hvad de har med at gøre. De ved hvorfor, man måske tager lidt ekstra tid om at få tingene læst og forstået. Og hvis du har det mindste spørgsmål, så er de der. Man føler sig hørt og accepteret, fortæller Louise, som har strukket den 2-årige hf til 3 år, så der er tid og overskud til at lære.

Følelser og faglighed

Efter folkeskolen vælger Louise at gå på ordblindeefterskole i 10. klasse. Her har alle elever samme udfordringer som hende selv, og det er en god følelse, men det er også et opslidende år.

- Vi brugte sygt meget energi på at lære noget, vi skulle have lært i udskolingen. Det vil sige 7.-9. klasse på kun et år, men jeg havde stadig fornemmelsen af, at jeg ikke var god. At det var rent held, at jeg fik de karakterer, jeg gjorde, fordi jeg gennem hele min skolegang var blevet dunket oveni hovedet med, at jeg ikke kunne finde ud af det. Det var svært pludselig at knække skallen og bare sige: Nu kan jeg! Det var først, da jeg kom her på VUC, at jeg fik den følelse, konstaterer Louise.

I november 2020 flytter hun de 75 kilometer fra Langeland til Nyborg for at være tæt på skolen, som hun stadig kalder for en god blanding i forhold til det faglige. Det kan stadig være hårdt og få hende til at bande og svovle, men hun holder ved og kalder lærernes engagement for enormt motiverende. Louise påpeger, at ingen dunker hende i hovedet, hvis tingene skal forklares otte eller ti gange. Der er altid hjælp at hente.

Fra skoletræt til skolelærer

Selvom Louise havde svoret, at hun aldrig skulle tage en gymnasial uddannelse, så er hun der snart. Endda som 20-årig og med blod på tanden til selv at blive skolelærer. En lærer på VUC har motiveret og opmuntret hende til at læse videre på lærerseminariet efter hf.

- Jeg har haft så dårlig en skolegang, og jeg vil gøre alt for, at bare ét menneske får en bedre skolegang og en god oplevelse på starten i livet. For man lærer så meget mere, når man har det godt og føler sig velkommen og hørt, slutter hun.

Denne artikel indeholder sponsoreret indhold